sovjetisk orden From Wikipedia, the free encyclopedia
Det Socialistiske Arbejdes Helt (russisk: Герой Социалистического Труда, tr. Geroj Sotsialistitjeskogo Truda) var en orden, der blev uddelt i Sovjetunionen. Den blev tildelt for fremragende indsats indenfor erhvervsliv og kultur eller for særlig indsats i statens tjeneste eller offentlig virksomhed. Ærestitlen blev indstiftet 27. december 1938, mens det medfølgende ordenstegn, omtalt som Hammer og Segl-medaljen, blev indført 22. maj 1940 ved beslutning fattet af Den Øverste Sovjets Præsidium. Den blev afskaffet efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991.
Det Socialistiske Arbejdes Helt | |
---|---|
Ordenstegnet for Det Socialistiske Arbejdes Helt | |
Tildelt af Sovjetunionen | |
Type | Ærestitel |
Berettigelse | Sovjetborgere |
Tildelt for | Fremragende indsats indenfor erhvervsliv og kultur |
Status | Tildeles ikke længere |
Statistik | |
Etableret | 27. december 1938 |
Først tildelt | 20. december 1939 |
Sidst tildelt | 24. december 1991 |
Tildelt totalt | 20.812
|
Rangorden | |
Næste (højere) | ingen |
Næste (lavere) | Leninordenen |
Lignende | Sovjetunionens Helt |
Leninordenen blev sædvanligvis også tildelt de som blev udnævnt til Det Socialistiske Arbejdes Helt. Disse kunne også blive hædret med en byste opsat i hjembyen.
Ordenen bestod af en enkelt klasse.
Ordenstegnet for udmærkelsen Det Socialistiske Arbejdes Helt bestod af en femtakket, mangesidet, guldstjerne med hammer og segl i midten. Stjernen var ophængt i et rødt bånd. Bagsiden af stjernen bærer ordenens navn. Ordenstegnet ligner det, der blev tildelt, de som blev udnævnt til Sovjetunionens Helt, men for denne orden mangler symbolet midt i stjernen. Begge insignier gør brug af stjernen, et udbredt motiv i sovjetisk symbolik, som også var at finde i Sovjetunionens flag. Ordensbåndets farve har sit ophav i arbejderbevægelsens og socialismens røde flag.
Udmærkelsen Det Socialistiske Arbejdes Helt blev tildelt enkeltpersoner for fremragende indsats i arbejds- og kulturlivet. Den kunne tildeles samme modtager gentagene gange. Ved ordenens ophævelse i 1991 var antallet af tildelinger kommet op i 19.000.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.