DMI
national vejrtjeneste From Wikipedia, the free encyclopedia
national vejrtjeneste From Wikipedia, the free encyclopedia
Danmarks Meteorologiske Institut eller DMI (fra 1. april 1872 til 1. januar 1990 Meteorologisk Institut[1][2]) er et institut under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,[3] der varetager de meteorologiske samfundsopgaver i kongeriget Danmark herunder rigets omliggende farvande og luftrum. Institutionen etableredes i 1872 under det daværende Marineministerium.
Institutionens opgaver er mange og omfatter bl.a.:
Instituttet deltager i Danmarks stormflodsberedskab og det landsdækkende atomberedskab og samarbejder med andre myndigheder inden for miljø- og forureningsområderne.
Sammen med andre forsknings- og undervisningsinstitutioner samt med deltagelse af private firmaer deltager DMI i udvikling og drift af Ørsted satellitten, der foretager målinger af Jordens magnetfelt.
Til vejrudsigter bruger DMI både NOAA-satellitterne, og Meteosat-satellitterne (fra EUMETSAT).
DMI har fem radarer i Danmark (ekskl. Grønland) til måling af nedbør opstillet på Bornholm, Rømø og Stevns samt i Sindal og Virring.
H.C. Ørsted foreslog allerede i 1820, at der skulle foretages systematiske observationer af meteorologiske forhold i Danmark. Men først efter en berømt begivenhed under Krimkrigen i 1854, hvor en storm overraskede den engelsk/franske flåde, blev der sat skub i tingene. Først med oprettelsen af et fransk meteorologisk institut (det nuværende Météo-France) to år senere i 1856.
Danmark fulgte trop i 1872 med Niels Hoffmeyer, der var en tidligere flådeofficer ansat i Krigsministeriet. Instituttet havde fire medarbejdere med Niels Hoffmeyer som bestyrer. DMI har til sammenligning i dag ca. 370 medarbejdere.[4]
Til at begynde med skulle instituttet varetage følgende opgaver rundt omkring i landet:
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.