From Wikipedia, the free encyclopedia
Data Over Cable Service Interface Specification (DOCSIS) er en international telekommunikationsstandard, som specificerer hvordan der kan leveres bredbånd igennem et kabel-tv-anlæg. DOCSIS-standarden beskriver kommunikationen mellem et kabelmodemtermineringssystem og et kabelmodem.
DOCSIS anvendes af kabel-tv-operatører til at levere internet ovenpå en eksisterende kabel-tv-infrastruktur, og bruges blandt andre af YouSee og Norlys i Danmark.
Den første version af DOCSIS blev udgivet i marts 1997, og siden har fulgt en række revideringer af standarden, som har betydet mulighed for at levere højere bredbåndshastigheder, forbedret servicekvalitet og sikkerhed, samt understøttelse IP-telefoni og IPv6. DOCSIS-standarden udgives af den almennyttige organisation CableLabs, som er et forsknings- og udviklingsfællesskab finansieret af medlemsvirksomhederne.
DOCSIS version | Offentliggjort | Maksimum downloadkapacitet | Maksimum uploadkapacitet | Features |
---|---|---|---|---|
1.0 | 1997 | 40 Mbit/s | 10 Mbit/s | Oprindelig udgivelse |
1.1 | 2001 | 40 Mbit/s | 10 Mbit/s | Tilføjede mulighed for VoIP, standardiserede DOCSIS 1.0 servicekvalitetsmekanismerne |
2.0 | 2002 | 40 Mbit/s | 30 Mbit/s | Forøgede uploadkapaciteten |
3.0 | 2008 | 1.2 Gbit/s | 200 Mbit/s | Drastisk forøgelse af download/upload-hastighederne, understøttelse af IPv6, introducerede kanal bonding |
3.1 | 2016 | 10 Gbit/s | 1 Gbit/s | Drastisk forøgelse af download/upload-hastighederne, ændringer til kanalspecifikationerne |
3.1 Full Duplex | Ukendt | 10 Gbit/s | 10 Gbit/s | Forventes at introducere understøttelse for symmetriske hastigheder. |
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.