børnedødelighed, hvorved forstås dødeligheden blandt børn under 5 år,
dødelighed i den samlede befolkning for et givet område.
Dødeligheden varierer gennem tiden, fra land til land og mellem land og by.
Til belysning af uligheden i dødeligheden pr. 1000 indbyggere i land og by angives forholdene i Danmark i tiåret 1890-1900:
Flere oplysninger Sted, Mænd ...
Sted
Mænd
Kvinder
Hovedstaden
25,2
19,2
Provinsbyerne
21,8
18,1
Landdistrikterne
16,1
15,8
Luk
Det ses, at der dengang var en klar sammenhæng mellem dødelighed og bymæssighed. Denne sattes i samtiden i sammenhæng med blandt andet de usunde levevilkår og arbejdsvilkår.
Nedenfor gives en oversigt over dødelighedens variation pr. 1000 indbyggere i forskellige lande og i forskellige perioder indtil 1. verdenskrig:
Flere oplysninger Land, 1851-1856 ...
Land
1851-1856
1871-1876
1891-1896
1906-1910
Danmark
20,3
19,5
18,5
13,7
Norge
17,3
17,5
16,8
13,8
Sverige
21,7
18,3
16,6
14,3
Rusland
-
36,8
35,7
28,8
Østrig
34,2
32,6
27,8
22,5
Ungarn
-
-
31,9
25,0
Tyskland
27,1
28,8
23,3
17,5
Holland
24,4
25,5
19,6
14,3
Belgien
22,0
23,4
20,3
16,0
England-Wales
22,7
20,0
18,7
14,7
Frankrig
24,1
25,0
22,3
19,2
Schweiz
-
23,8
19,9
16,0
Italien
-
30,5
25,4
21,0
Luk
I følge WHO var de 10 største årsager til dødsfald i 2002 disse:[1]
Ifølge Jean Ziegler (FNs specialrapportør for Right to Food fra 2000 til marts 2008), udgjorde underernæring 58% af alle dødsfald totalt i 2006:
In the world, approximately 62 millions people, all causes of death combined, die each year. In 2006, more than 36 millions died of hunger or diseases due to deficiencies in micronutrients