Remove ads
From Wikipedia, the free encyclopedia
County Limerick (Irsk: Contae Luimnigh) er et county i Republikken Irland, hvor det ligger i provinsen Munster. County Limerick omfatter et areal på 2.686 km² med en samlet befolkning på 183.863 (2006). Det administrative county-center ligger i byen Limerick.
Floden Shannon løber gennem byen Limerick og ud i Atlanterhavet. Limerick by administreres separat som countydistriktet Limerick.
Omkring byen Limerick strækker der sig et vidtløbende fladland på en sandstensryg, nogen steder også af vulkanske sten som trachyt og basalt. I vest er der plateauer af kalk og aandsten med tørvemoser og hede, mens de østlige og sydøstlige dele er præget af højlandene Slievefelim, Galty Montains og Ballyhoura Hills.
Det antages at de første stenaldermennesker ca. 4000 år før vor tid bosatte sig i omegnen af søen Lough Gur. Der er ved Duntryleague fundet og dateret rester fra megalitkulturen fra ca. 3500 før vor tid. I keltertiden omkring 400 før vor tid blev landet opdelt i små ubetydelige kongeriger (også kaldt tuath).
I det 5. århundrede bredte kristendommem sig i området omkring Limerick og der blev grundlagt klostre som Ardpatrick, Mungret og Kileedy.
I 812 grundlagde vikingerne på en ø i flode Shannon, som i dag hedder Kings Island, byen Limerick, hvorfra de omkring år 1000 fordrev den irske konge Brian Boru.
Da kongen af Munster Donal Mór O'Brien døde i 1194, overtog Anglonormannerne kontrollen over Limerick, og i 1210 blev County Limerick officielt grundlagt. Efterhånden blev de normanniske invasionsstyrker integreret.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.