Clara Pontoppidan

dansk skuespiller (1883-1975) From Wikipedia, the free encyclopedia

Clara Pontoppidan

Clara Wieth Pontoppidan (født 23. april 1883 i København, død 22. januar 1975 sammesteds) var en dansk skuespillerinde.

Hurtige fakta Personlig information, Andre navn(e) ...
Thumb
Personlig information
Andre navn(e)Clara Rasmussen (pigenavn)
Clara Wieth (1. Ægteskab) Clara Wieth / Clara Wieth Pontoppidan (2. ægteskab)
Født23. april 1883
København, Danmark
Død22. januar 1975 (91 år)
Hellerup, Danmark
GravstedOrdrup Kirkegård
Nationalitet Dansk
ForældreH. Rasmussen & hustru Caroline Brammer
ÆgtefælleCarlo Wieth (1906-1917)
BeskæftigelseFilmskuespiller, selvbiograf, stemmeskuespiller
Nomineringer og priser
UdmærkelserFortjenstmedaljen i guld (1948)
Kaj Munk-Prisen (1964)
Kommandør af Dannebrog (1959)
Tagea Brandts Rejselegat (1937)
Ingenio et arti (1931)
Information med symbolet hentes fra Wikidata.
Luk

Hun var uddannet på det Det kongelige Teaters elev- og balletskole i 1892 og fik sin teaterdebut på Det kongelige Teater i 1901. Siden engageret ved Dagmarteatret, Det Ny Teater og Alexandra-teatret. Fra 1925 igen knyttet til Det kongelige Teater. Roller bl.a. som Anna Sophie Hedvig (Abell), Hertha ("Tante To") i Skærmydsler (Wied), Fru Levin i Indenfor Murene (Nathansen).

Filmroller

Hun havde filmroller fra 1910 for Regia Kunstfilms Kompagni, men var faktisk allerede blevet filmet i 1902 hvor hun som 15-årig balletpige dansede en pas de deux for filmpioner Peter Elfelt. I 1911 blev hun ansat hos Nordisk Film, hvor hendes første film blev Den hvide Slavehandels sidste Offer, hvor hun spillede en ung troskyldig pige, der falder i klørene på grumme menneskehandlere – en rolle hun gentog med mindre variation i filmen Mormonens offer, hvor skurken nu er en skurkagtig mormon, der vil indlemme hende i sit harem. Clara blev i årene op til 1. verdenskrig en af stumfilmens helt store og populæreste filmstjerner og medvirkede i en lang række stumfilm. Mellem 1913 og 1915 medvirkede hun desuden i en række svenske film. Hun havde sine bedste år som filmskuespillerinde i stumfilmens æra, men medvirkede også i en del tonefilm, her hovedsageligt i biroller. I 1958 fik hun Bodilprisen for bedste kvindelige hovedrolle for rollen i filmen En kvinde er overflødig. Hendes sidste film var Takt og tone i himmelsengen fra 1972. Hvis hendes dans i 1902 tæller med, bliver det til en filmkarriere på over 70 år.

Clara var datter af købmand H. Rasmussen og hustru Caroline Brammer. Hun var gift to gange. Første gang i 1906 med skuespilleren Carlo Wieth (1885-1943), som hun også indspillede nogle film med (fx Ekspeditricen). Anden gang blev hun gift med lægen Povl Vilhelm Pontoppidan (1889-1953), der nedstammede fra slægten Pontoppidan og gav hende det kendte efternavn.

Hun døde den 22. januar 1975 og ligger begravet på Ordrup Kirkegård.

Hæder

Filmografi

Stumfilm

Tonefilm

Litteratur

  • Selvbiografi: Eet liv – mange liv, 4 bind, 1949–1963. Bearbejdet udgave, 1965–1968.
  • Holger Jerrild, "Hos Clara Pontoppidan", s. 74-84 i: Gads Danske Magasin, 1934.

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.