Remove ads
dansk skuespiller (1883-1975) From Wikipedia, the free encyclopedia
Clara Wieth Pontoppidan (født 23. april 1883 i København, død 22. januar 1975 sammesteds) var en dansk skuespillerinde.
Personlig information | |
---|---|
Andre navn(e) | Clara Rasmussen (pigenavn) Clara Wieth (1. Ægteskab) Clara Wieth / Clara Wieth Pontoppidan (2. ægteskab) |
Født | 23. april 1883 København, Danmark |
Død | 22. januar 1975 (91 år) Hellerup, Danmark |
Gravsted | Ordrup Kirkegård |
Nationalitet | Dansk |
Forældre | H. Rasmussen & hustru Caroline Brammer |
Ægtefælle | Carlo Wieth (1906-1917) |
Beskæftigelse | Filmskuespiller, selvbiograf, stemmeskuespiller |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Fortjenstmedaljen i guld (1948) Kaj Munk-Prisen (1964) Kommandør af Dannebrog (1959) Tagea Brandts Rejselegat (1937) Ingenio et arti (1931) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Hun var uddannet på det Det kongelige Teaters elev- og balletskole i 1892 og fik sin teaterdebut på Det kongelige Teater i 1901. Siden engageret ved Dagmarteatret, Det Ny Teater og Alexandra-teatret. Fra 1925 igen knyttet til Det kongelige Teater. Roller bl.a. som Anna Sophie Hedvig (Abell), Hertha ("Tante To") i Skærmydsler (Wied), Fru Levin i Indenfor Murene (Nathansen).
Hun havde filmroller fra 1910 for Regia Kunstfilms Kompagni, men var faktisk allerede blevet filmet i 1902 hvor hun som 15-årig balletpige dansede en pas de deux for filmpioner Peter Elfelt. I 1911 blev hun ansat hos Nordisk Film, hvor hendes første film blev Den hvide Slavehandels sidste Offer, hvor hun spillede en ung troskyldig pige, der falder i klørene på grumme menneskehandlere – en rolle hun gentog med mindre variation i filmen Mormonens offer, hvor skurken nu er en skurkagtig mormon, der vil indlemme hende i sit harem. Clara blev i årene op til 1. verdenskrig en af stumfilmens helt store og populæreste filmstjerner og medvirkede i en lang række stumfilm. Mellem 1913 og 1915 medvirkede hun desuden i en række svenske film. Hun havde sine bedste år som filmskuespillerinde i stumfilmens æra, men medvirkede også i en del tonefilm, her hovedsageligt i biroller. I 1958 fik hun Bodilprisen for bedste kvindelige hovedrolle for rollen i filmen En kvinde er overflødig. Hendes sidste film var Takt og tone i himmelsengen fra 1972. Hvis hendes dans i 1902 tæller med, bliver det til en filmkarriere på over 70 år.
Clara var datter af købmand H. Rasmussen og hustru Caroline Brammer. Hun var gift to gange. Første gang i 1906 med skuespilleren Carlo Wieth (1885-1943), som hun også indspillede nogle film med (fx Ekspeditricen). Anden gang blev hun gift med lægen Povl Vilhelm Pontoppidan (1889-1953), der nedstammede fra slægten Pontoppidan og gav hende det kendte efternavn.
Hun døde den 22. januar 1975 og ligger begravet på Ordrup Kirkegård.
|
|
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.