Choladynastiet (tamil: சோழர்|சோழர் குலம்; udtale i IPA: ['ʧuʒə]) var et tamilsk dynasti, som herskede i Sydindien frem til 1200-tallet e.Kr. Dynastiet havde sit udspring i den frugtbare floddal ved Kaveri. Karikala Chola var den mest kendte blandt de tidlige cholakonger, mens Rajaraja Chola, Rajendra Chola og Kulothunga Chola I var de kendte kejsere senere.

Cholariget på sit største

Chola var på højden af sin magt i 900- og 1000-tallet. Under Rajaraja Chola I (Rajaraja den Store) og hans søn Rajendra Chola toppede dynastiet som en militær, økonomisk og kulturel magt i Asien. Cholaterritorierne strakte sig fra Maldiverne i syd og så langt nordpå som til floden Ganges' bredder i Bengalen. Rajaraja Chola erobrede den sydlige del af den Indiske Halvø, annekterede dele af Sri Lanka og okkuperede øerne i Maldiverne. Cholas magt blev svækket omkring 1300-tallet, da Pandyas og Hoysala voksede i indflydelse.

Choladynastiet har efterladt sig en arv, som består i området helt ind i moderne tid. Dets væld af tamilsk litteratur og dets iver efter at bygge templer har frembragt nogle storværker i tamilsk arkitektur og poesi. Cholakongerne var ivrige bygherrer og så for sig templerne i kongeriget ikke bare som steder til religionsdyrkelse, men også som centre for økonomisk aktivitet, som gavnede hele samfundet. De indledede en centraliseret styreform og etablerede et disciplineret bureaukrati.

Wikiwand in your browser!

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.

Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.