Kiropraktik (græsk: kheír, hånd, og praktikós, virksom) er en alternativ behandlingsform, der primært beskæftiger sig med muskuloskeletale problematikker i bevægeapparatet. Igennem bl.a. manipulationsbehandling og bløddelsbehandling af kroppens muskler og led forsøger man at genoprette bevægelighed omkring det involverede område. Herved skulle nervesystemet påvirkes således, at smerter i kroppen skulle mindskes. Kiropraktik kan derfor lindre eller fjerne smerter og hjælpe med at forbedre funktion i hverdagen. Manipulationsbehandling har været kendt siden Oldtiden, men kiropraktikken blev "grundlagt" i 1897 af den magnetiske healer Daniel David Palmer. Palmer mente, at fx sukkersyge skyldtes ryghvirvlers forstyrrelse af nervebanerne.

Thumb
Moderne kiropraktisk briks i oprejst stilling. Patienten træder op på fodpladen, læner sig frem og kan herefter sænkes forsigtigt ned i liggende stilling.
Hurtige fakta Alternativ behandling, Påstande ...
Kiropraktik
Alternativ behandling
Thumb
Daniel David Palmer, opfinder af kiropraktik
PåstandeVertebral subluxation, spinal justering, medfødt intelligens
Relaterede områderOsteopati,
Oprindelig tilhænger(e)D.D. Palmer
Efterfølgende tilhænger(e)B.J. Palmer
MeSHD002684
Luk

Virkning

Adskillige kontrollerede kliniske studier af kiropraktiks effekt er blevet udført med modstridende resultater.[1] Systematiske litteraturgennemgange af denne forskning har ikke fundet evidens for at kiropraktisk manipulation har effekt, med den mulige undtagelse af behandling for lænderygsmerter med effekt på niveau med massage.[1][2] En kritisk evaluering fandt at samlet set var manipulation af rygraden ineffektivt som behandling af enhver lidelse.[3] Der er ikke nok data til at fastslå sikkerheden ved kiropraktisk manipulation.[4] Det er ofte associeret med milde til moderate bivirkninger, samtidigt med at der er rapporteret alvorlige eller fatale konsekvenser i få tilfælde.[5] Der er uenighed om graden af risiko for arteriel dissektion, der kan føre til slagtilfælde eller død, ved manipulation af nakke.[6] Flere dødsfald er sat i forbindelse med denne manipulationsbehandling[5] og det er blevet fremført at dette forhold er kausativt,[7][8] noget mange kiropraktorer er uenige i.[8]

Kiropraktik i Danmark

Kiropraktorloven

Bekendtgørelse af lov om kiropraktorer (i daglig tale blot Kiropraktorloven) var indtil 1. januar 2007 den lov, hvori kiropraktorernes virke samt autorisations- og videreuddannelsesbestemmelser var beskrevet.[9]

1. januar 2007 blev Kiropraktorloven afløst af AutorisationslovenLov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed – hvor kiropraktorers virke samt autorisations- og videreuddannelsesbestemmelser beskrives i § 52-53.[10]

Uddannelsen i Danmark

Danske kiropraktorer blev tidligere uddannet uden for landets grænser, men i dag kan man blive uddannet i klinisk biomekanik ved Syddansk Universitet.[11]

Universitetsuddannelsen til kiropraktor foregår på Syddansk Universitet og er en lang videregående uddannelse (LVU), der varer 5 år (bachelordel 3 år + kandidatdel 2 år) og fører frem til den akademiske grad cand.manu. (kandidat i klinisk biomekanik).

Bachelordelen foregår sammen med de medicinstuderende, men de praktiske og kliniske fag på bacheloren er forskellig på de to uddannelser.[12] Uddannelsens 2-årige kandidat-del består af undervisning i almen diagnostik inden for fagene almen medicin, ortopædi, neurologi og reumatologi. Der undervises også i klinisk farmakologi og billeddiagnostik. De studerende bruger de sidste 1/2 af 2. år på at være i klinik (praktik) på regionernes rygmedicinske, neurologiske, ortopædkirurgiske og reumatologiske afdelinger, samt i privat praksis. Uddannelsen afsluttes på universitetet med et kandidatspeciale.[13]

For at opnå autorisation til at fungere som selvstændig kiropraktor skal den færdiguddannede kiropraktor gennemgå en såkaldt turnusordning — en 1-årig praktikperiode hos en autoriseret kiropraktor. Kiropraktorer er samlet i fagforeningen Dansk Kiropraktor Forening, som er medlem af Akademikerne. Dansk Kiropraktor Forening har indgået en overenskomst med Regionerne, som sikrer patienterne tilskud igennem sygesikringen. Når man kan opnå autorisation, skyldes det alene en politisk beslutning fra starten af 1990'erne, der har pålagt Sundhedsstyrelsen at administrere dette.[14] Kiropraktorer er endvidere underlagt Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.

Referencer

Eksterne henvisninger

Wikiwand in your browser!

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.

Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.