dansk arkitekt og tegner (1833-1910) From Wikipedia, the free encyclopedia
Christian Vilhelm Nielsen (26. august 1833 i København – 26. april 1910 i København) var en dansk arkitekt, tegner og professor i perspektiv. Mange arkitekter i anden halvdel af 1800-tallet frekventerede hans tegneskole som forberedelse til optagelse på Kunstakademiets Arkitektskole. Han var også illustrator på Illustreret Tidende.
C.V. Nielsen | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 26. august 1833 København, Danmark |
Død | 26. april 1910 (76 år) København, Danmark |
Uddannelse og virke | |
Elev af | G.F. Hetsch |
Beskæftigelse | Kunstmaler, arkitekt |
Arbejdsgiver | Det Kongelige Danske Kunstakademi |
Elever | Carl Rasmussen, Frans Schwartz, H.F. Funch, Holger Grønvold, Karl Jensen med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Begravet på Assistens Kirkegård. Forældre: Snedkermester og billedskærer Peter Christian Nielsen og Ane Kirstine Sørensen. Gift 14. december 1861 i København med Caroline Jakobine Sørensen, f. 17. juni 1836 i København, d. 22. november 1878 sammesteds, datter af drejermester Jens Christian Sørensen og Jakobine Eleonora Norberg.
Størst Betydning har Chr. V. Nielsen haft som perspektiviker, idet han fortsatte og udviklede C.W. Eckersbergs teorier. Som arkitekt dyrkede han fortrinsvis de historiske stilarter, gotikken og renæssancen. Hans akvareller har ikke megen kunstnerisk værdi, men på grund af deres nøjagtighed og sirlighed er de ikke uden topografisk interesse. Nielsen har desuden gjort en række studier over forskellige perioders kunst og kunstnere og udgivet en del kunsthistoriske afhandlinger.
Kom 1844 ind på Kunstakademiets Arkitektskole ; fik lille sølvmedalje 1851, store sølvmedalje 1855; besøgte 1847-56 G.F. Hetschs privatskole, først som lærling, senere som medhjælper.
Stipendier: Akademiets 1873 Rejser: 1856 Tyskland; 1873 Østtyskland, Østrig og Norditalien.
Lærer ved Teknisk Institut 1851
Tegninger til guldsmedearbejder og møbler, bl.a. egetræsbogskab i gotisk stil for hofstolemager C.B. Hansen, udst. Paris 1855 (skænkedes 1879 Prinsesse Thyra i brudegave af københavnske borgere); talrige farvelagte perspektiviske billeder med danske og udenlandske motiver i købstædernes samlinger, Københavns Bymuseum, Teatermuseet, Øregaard Museum, Frederiksborgmuseet og Aalborg Museum; medarbejder ved Illustreret Tidende; udførte den perspektiviske anordning i Wilhelm Marstrands billede Den store Nadver og Christian 4.s dom i Roskilde Domkirke.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.