Bludenz
From Wikipedia, the free encyclopedia
Bludenz (standardtysk udtale: ['blu:dents], lokalt Vorarlbergerisch: ['bludats]) er en by i den østrigske delstat Vorarlberg. Byen er hovedby i Region Bludenz og med omkring 14.000 indbyggere (fra januar 2017) den sjette største kommune i Vorarlberg.
Bludenz ligger i en højde af 570 meter over havets overflade, langs floden Ill. Byen ligger i skæringspunktet mellem dalene Walgau, Brandnertal (Rätikon), Montafon (Silvretta), Klostertal (Arlberg) og (lidt længere nede af floden Ill) Großes Walsertal. 48,5 procent af kommunen består af skov. Nabokommunerne er Nüziders, Raggal, Innerbraz, Bartholomäberg, St. Anton im Montafon, Lorüns, Stallehr og Bürs.
Fortid
Fund på Montikel (byens bakke) gør, at Bludenz er vigtig i arkæologisk henseende for det vestlige Østrig. På den stejle klippe var der en bronzealderlandsby frem til omkring Kristi fødsel. Der, hvor Untersteinstraße er i dag, lige syd for Montikel, blev der fra 1830-1935 udgravet våben og redskaber af jern samt smykker af bronze. Keramik, våben (spydspidser, hellebarder, sværdfragmenter, skeder og en hjelmfragment), udstyr (knive, segl, nøgler og ringe), smykker, nåle, armbånd og bæltetilbehør kan tilordnes keltisk eller alpin oprindelse. Det meste arkæologiske materiale er ikke bevaret og kan kun rekonstrueres ud fra tidligere optegnelser. [1]
Bludenz fra år 830
Byen Bludenz blev første gang nævnt i år 830 i den såkaldte "Churrätischen Reichsurbar", under betegnelserne "Pludono" og "Pluteno". I "karolingisches Güterverzeichnis" omtales i 842 "Pludeno". Navnene er sandsynligvis af førromersk oprindelse. Der diskuteres, om det kan have sin oprindelse i det latinske "Ad paludines" ("ved marsken"), idet Ill var udpræget sumpområde.
Fra 1098 til 1629 opstod pesten nitten gange i Bludenz – særligt mange ofre forekommer i årene 1143 og 1591.
1265 blev byen Bludenz officielt grundlagt ved Werdenberger, og bymæssige rettigheder gav Hugo I. von Werdenberg i år 1274.
Hertug Friedrich IV flygtede efter sin udnævnelse som fredløs ved Koncilet i Konstanz (5. november 1414 til 22. april 1418) over Arlberg til Tyrol. Han tilbragte den 30. marts 1416 i Bludenz (hans bøn om husly er indskrevet ved en af byportene, Oberes Tor).
I 1420 indlemmedes det daværende grevskab Bludenz i Østrig. 1525 mislykkedes reformationen i Bludenz. Habsburgerne regerede Bludenz på skift fra Tyrol og fra (Freiburg im Breisgau).
År 1444 og igen år 1491 brændte byen, inklusive bymure og borgen (senere et barokt slot), samt St. Laurentiuskirche. Den 1. november 1638 ødelagde en brand næsten hele byen igen – forskånet blev kun byporten Oberes Tor, to nabohuse samt kirke og slot. 1682 ødelagde endnu en brand byens huse, der mestendels var bygget i træ.[2]
19. og 20. århundrede
Fra 1806 til 1814 tilhørte byen Bayern, og derefter vendte den tilbage til Østrig.
Bayern anerkendte et landsretssæde i byen, hvilket blev dem frataget igen efter Vorarlbergs tilbagekomst til Østrig i 1814.
Efter Anschluss til det Tyske Rige i 1938 blev Bludenz udnævnt til regionshovedby. Heilig-Kreuz-Kirche tjente fra 1943 som flyovervågningscentral. Bludenz blev befriet i maj 1945 af franske tropper, og var efterfølgende 1945-1955 del af den franske besættelseszone i Østrig.
Der var i juni 1946 stadig 182 politiske fanger i byen.
Byrådet består af 33 medlemmer og er efter valget i år 2015 sammensat som følger: ÖVP 14 pladser, SPÖ 13 pladser, Åben borgerliste (grøn) 3 pladser og FPÖ 3 pladser.
Borgmester i byen er Josef "Mandi" Katzenmayer. Katzenmayer vandt snævert med 50,2% af stemmerne og blev således bekræftet i embedet.
2003 var der 260 virksomheder 3.863 ansatte og 282 lærlinge i byen. I alt 6345 lønskat erhvervsdrivende blev talt.
Byens største virksomheder Bryggeri Fohrenburg, Getzner Textil, samt Schokoladenfabrik.
Chokoladefabrikken startede produktion i Bludenz 1888 som et datterselskab for Philip Suchard [3]. I dag er det en del af den amerikanske fødevarekoncern Kraft Foods. Hvert år holdes "Milka Schokofest" hvilket gør, at Bludenz hos mange mennesker bliver kaldt "Milka-Stadt" (Milka-by).
Jernbane
Banegården åbnede 1872 og er i dag del af Arlbergbahn, samt strækningen Bludenz-Schruns, hvilket er del af Montafonerbahn. Som udgangspunkt for Arlbergbahn har Bludenz således særlig betydning.
Bil
Bludenz er endepunkt for Rheintal-Walgau motorvej A14, som her går over i Arlberg Schnellstraße S16. I kommunen er der fire motorvejsudfletninger, nemlig Bludenz / Nüziders , Brandnertal , Bludenz / Bürs og Bludenz-Ost / Montafon. Dele af den gamle bydel er fodgængerzone.
Bus
Den offentlige transport består af tre busruter, som forbinder de enkelte bydele med hinanden. Derudover findes der rutelinjer for Verkehrsverbund Vorarlberg ud i de fem omkringliggende dale.
Svævebaner
Fra distriktet' 'Obdorf' udgår Muttersbergseilbahn til Bludenzer Hausberg (Muttersberg), som er beliggende i Nüziders. Den er for nylig blevet renoveret og udvidet.
Wikiwand in your browser!
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
