From Wikipedia, the free encyclopedia
Black and Blue er et album fra The Rolling Stones, og det blev udgivet i 1976. Det er interessant, da det er deres første studiealbum efter guitaristen Mick Taylors afgang, mens Ron Wood gjorde sin første entre på et Rolling Stones album, og blev officielt medlem af bandet i slutningen af Black and Blue indspilningerne.
Black and Blue | ||
---|---|---|
Studiealbum af The Rolling Stones | ||
Indspillet | 7. – 15. december 1974, 22. januar – 9. februar 1975, 25. marts – 4. april 1975, 19. – 31. oktober 1975, 3. – 16. december 1975, 18. januar – februar 1976 | |
Udgivet | 23. april 1976 | |
Genre | Rock | |
Længde | 41:24 | |
Spor | 8 | |
Sprog | Engelsk | |
Udgiver | Rolling Stones / Atlantic | |
Producer | The Glimmer Twins | |
The Rolling Stones-kronologi | ||
|
Med næsten ingen tid til at trække vejret efter Mick Taylors afgang tog The Rolling Stones tilbage til München, Tyskland – samme sted som It's Only Rock 'n' Roll blev optaget – i december 1974 for at begynde at indspille deres nye album. Producerne var Mick Jagger og Keith Richards (som på dette tidspunkt var stærkt afhængig af heroin) som The Glimmer Twins.
Med udsigten til at få det udgivet inden sommeren, hvor de påbegyndte deres amerikanske tour 1975, brød bandet deres ferie, og tog til Rotterdam, Holland, for at forsætte arbejdet. Mens de arbejdede afholdt de prøver for at finde en ny guitarist, og blandt de håbefulde var Jeff Beck, Rory Gallagher, Harvey Mandel, Wayne Perkins, Peter Frampton og Ron Wood. Blandt dem var det kun Mandels, Perkins og Woods guitar spil, der kunne høres på det færdige album.
Med så meget arbejde blev det besluttede at udsætte udgivelsen af album til det efterfølgende år, og i stedet udgive opsamlingsalbummet Made in the Shade. "Cherry Oh Baby" blev det eneste nummer, fra det kommende album, der spredt blev spillet på den amerikanske tour.
Efter afslutningen af touren vente The Rolling Stones tilbage til Montreux, Schweiz, i oktober til de sidste justeringer af albummet og derefter tilbage til München for at lægge de sidste hænder på Black and Blue. Det blev komplet færdigt i New York februar 1976.
Black and Blue havde forskellige genre. Funk i sangen "Hot Stuff", reggae på deres vover af "Cherry Oh Baby" og jazz på "Melody" – der viste Billy Prestons, der havde bidraget meget, talent.
Udgivet i april 1976 – med singlen "Fool To Cry" som verden over blev et top ti hit – blev Black and Blue nummer to i England, og var i fire uger nummer et i USA, hvor den solgte platin.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.