Remove ads
lille by sydvest for Brande From Wikipedia, the free encyclopedia
Blåhøj er en by i Midtjylland med 362 indbyggere (2024)[1], beliggende 10 km nordøst for Sønder Omme, 20 km nordøst for Grindsted, 11 km sydvest for Brande og 35 km syd for Ikast. Byen hører til Ikast-Brande Kommune og ligger i Region Midtjylland.
Blåhøj | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Region | Region Midtjylland | ||||
Kommune | Ikast-Brande Kommune | ||||
Sogn | Blåhøj Sogn | ||||
Postnr. | 7330 Brande | ||||
Demografi | |||||
Blåhøj by | 362[1] (2024) | ||||
Kommunen | 42.737[1] (2024) | ||||
- Areal | 736,41 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.ikast-brande.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
Blåhøj er også en bebyggelse i Varnæs Sogn, se Blåhøj (Aabenraa Kommune) |
Blåhøj hører til Blåhøj Sogn. Blåhøj Kirke ligger vest for højen Blåhøj i Blåhøj Kirkeby 1 km øst for Gammel Blåhøj, der ligger på landevejen mellem Brande og Sønder Omme. De to landsbyer ligger 3 km sydvest for stationsbyen Blåhøj.
Blåhøj hørte oprindeligt til Sønder Omme Sogn. I 1877 blev Blåhøj Kirke og Filskov Kirke opført som filialkirker til Sønder Omme Kirke. Både Blåhøj og Filskov blev udskilt som kirkedistrikter indtil 1911, hvor de blev selvstændige sogne.[5] I 1913 blev Blåhøj-Filskov Sognekommune udskilt fra Sønder Omme Sognekommune. I 1947 blev Blåhøj og Filskov to selvstændige sognekommuner indtil kommunalreformen i 1970, hvor Blåhøj indgik i Brande Kommune, som den hørte til indtil 2007.
I 1904 blev Blåhøj beskrevet således: "Blaahøj med Filialkirke, Skole, Præstegd. og Andelsmejeri."[6] Mejeriet lå ved landevejen, og i landevejsbyen 1 km mod sydvest viser det lave målebordsblad kro, smedje og mølle.
Blåhøj fik jernbanestation på Diagonalbanen (1917-1971). Stationen blev anlagt på åben mark, men der voksede en by op omkring den. Stationsbyen overtog navnet Blåhøj, og landevejsbyen skiftede navn fra Blåhøj til Gammel Blåhøj.
Blåhøj har gang- og cykelsti til Brande og Grindsted på Diagonalbanens tracé, som stien dog ikke følger gennem det gamle stationsterræn i Blåhøj. Stien hedder "Den skæve bane" efter et af Diagonalbanens kælenavne i folkemunde. Stationsbygningen i Blåhøj er revet ned.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.