Remove ads
kemisk forbindelse From Wikipedia, the free encyclopedia
Benzodiazepiner er betegnelsen for en gruppe af receptpligtige stoffer, der anvendes som medicin mod angst og søvnforstyrrelser.[1] De er en gruppe psykoaktive stoffer, hvis kemiske kernestruktur består af en diazepinring fusioneret med en benzenring. Det første benzodiazepin chlordiazepoxid (Librium) blev opdaget ved et tilfælde af Leo Sternbach i 1955, da han arbejdede ved Hoffmann-La Roche, som begyndte at sælge det i begyndelsen af 1960 og siden efterfølgeren diazepam (Valium) fra 1963.[2]
Benzodiazepiner øger effekten af den hæmmende neurotransmitter GABA, som har en beroligende (sedativ), søvndyssede (hypnotisk), angstnedsættende (anxiolytisk), antiepileptisk, muskelafslappende og amnesisk effekt. Disse egenskaber gør benzodiazepiner brugbare til behandling af angst, søvnløshed, psykomotorisk rastløshed (agitation), epileptiske kramper, muskelspasmer, abstinenstilstande forårsaget af alkohol og præ-medicinering til læge- og tandlægeindgreb.[3] Benzodiazepiner kategoriseres som enten kort-, mellem- eller langtidsvarende. Kort- og mellemtidsvarende benzodiazepiner bruges i behandlingen af søvnløshed, mens de langtidsvarende bruges til behandling af angst.[4]
Benzodiazepinerne blev opdaget af Leo Sternbach i 1955 i hans arbejde ved Hoffman La-Roche. Det første benzodiazepin, chlordiazepoxid (Librium®), blev hurtigt en storsælger – men blev hurtigt overgået af det næste benzodiazepin, diazepam (Valium®, Stesolid®)
Alle benzodiazepiner deler samme kemiske grundstruktur og deres effekt på mennesker sker via allosterisk modifikation af GABAA receptoren, hvor de påvirker permeabiltieten af den inhibitoriske kanal. Dette resulterer i en række terapeutiske effekter.[5] Andre mindre vigtige indvirkninger kendes også.[6][7]
Benzodiazepin er det kemiske navn for en heterocyklisk ringstruktur (se figuren til højre), som er en fusion mellem en benzen- og diazepinring.[8] Ifølge Hantzsch–Widman nomenklaturen er diazepin en heterocyklisk ring bestående af to kvælstofatomer, fem carbonatomer og det maksimalt mulige antal dobbeltbindinger. Præfikset "benzo" angiver at benzenringen er bundet til diazepenringen.[8]
Benzodiazepiner er kemisk set substituerede 1,4-benzodiazepin, selvom det kemiske ord også kan henvise til andre lignende komponenter, som ikke har den samme farmakologiske indvirken. Forskellige benzodiazepinmedikamenter har forskellige sidegrupper bundet til deres centrale struktur. De forskellige sidegrupper påvirker molekylets binding til GABAA-receptoren, og på denne måde afgør de farmakologiske egenskaber.[5] Mange af de klassiske farmakologiske benzodiazepiner er bygget op som en 5-phenyl-1H-benzo[e][1,4]diazepin-2(3H)-on struktur (se figuren til højre).[9]
Nonbenzodiazepiner binder også til benzodiazepin bindsingsstedet på GABAA-receptor, og besidder lignende farmakologiske egenskaber, til trods for at være strukturelt forskellige.[10]
Alle benzodiazepiner udviser deres effekt gennem modulation af GABAA-receptoren, den hyppigst forekommende hæmmende receptor i hjernen. GABAA-receptoren består af fem underenheder af 19 mulige, og GABAA-receptorer med forskellige kombinationer af underenheder har forskellige egenskaber, forskellige placeringer i hjernen og vigtigst af alt, forskellige aktivitetsniveauer i forbindelse med benzodiazepinerne.
For at GABAA-receptorerne kan være følsomme over benzodiazepiner, skal de have en α (alpha) og en γ (gamma)-underenhed, hvorpå benzodiazepinerne bindes. Når benzodiazepinet har bundet sig til underenhederne, låser benzodiazepinet GABAA-receptoren fast i en tilstand, hvor transmitterstoffet GABA er langt mere tiltrukket til at binde sig til GABAA-receptoren. Det øger frekvensen, hvor GABAA's tilhørende chloridionkanal åbnes. Det virker hæmmende på nervens signal.
Teoretisk er benzodiazepiner med stor affinitet for α1-underenheden primært sederende (dvs. søvndyssende), mens benzodiazepiner med stor affinitet for α2 og α3 er primært anxiolytiske (dvs. de "opløser" nervøsitet)
I praksis virker alle benzodiazepiner ens, uanset om de sælges som angstdæmpende, som sovemedicin eller som krampehæmmende. Men der er stor forskel i styrken på de forskellige benzodiazepiner, så ens doser kan i milligram (mg) variere så meget som 20 gange og udskillelseshastigheden og varigheden af virkning er ligeledes meget forskellig. (Halveringstid mellem 2 og 200 timer)
Til korttidsbrug kan benzodiazepiner være værdifulde - i en lang række kliniske tilfælde livsreddende. Næsten alle problemerne med benzodiazepiner hidrører fra langtidsbrug, over fire uger.
Man måler benzodiazepiners potens i forhold til diazepams. En oversigt over benzodiazepiners (dem, der er til salg i Danmark) potens, halveringstid og handelsnavne:
Kemisk navn | Handelsnavne | Halveringstid u. aktive metabolitter |
Potens (?=10mg Diazepam) |
Primær effekt |
---|---|---|---|---|
Diazepam | Valium Stesolid Apozepam |
20-80 timer | 10 mg | Anxiolytikum |
Chlordiazepoxid | Klopoxid Risolid | 5-30 timer | 25 mg | Anxiolytikum |
Clonazepam | Rivotril | 18-50 timer | 0.5 mg | Anxiolytikum |
Bromazepam | Bromam Lexotan |
15 timer | 5-6 mg | Anxiolytikum |
Oxazepam | Alopam Oxabenz Oxapax Oxazepam |
10-15 timer | 20 mg | Anxiolytikum |
Flunitrazepam | Flunipam | 24 timer | 1 mg | Hypnotikum |
Triazolam | Halcion | 1,5-5,5 timer | 0,25 mg | Hypnotikum |
Følgende benzodiazepiner er i klinisk brug i Danmark pr. juni 2016 (handelsnavne er anført i parentes):[11][12][13]
Benzodiazepiner er kraftigt fysisk og psykisk afhængighedsskabende. Afhængighed kan opstå efter få ugers terapeutisk behandling, og efter endnu kortere tid når større doser anvendes.
Ifølge Sundhedsstyrelsen bør benzodiazepiner højst bruges i få uger. Behandling ud over 4 uger anses som uhensigtsmæssig, og allerede ved starten af behandlingen bør man træffe aftale om varighed og aftrapning. Det påpeges, at benzodiazepiner ikke bør bruges mod stress, kriser eller bekymringer over almenmenneskelige problemer.[14]
Hvis man indtager for store doser benzodiazepiner, er det livsfarligt. Overdoseringsdosen (hvor benzodiazepiner er indtaget alene, uden samtidig indgift af andre depressanter fx opioider og alkohol) er typisk meget højere end terapeutiske og rekreative doser. Der findes en modgift, flumazenil (Lanexat®), som kan administreres.
Mere om benzodiazepiner på medicinhåndbogen.dk
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.