From Wikipedia, the free encyclopedia
Roberto Francesco Remolo Bellarmino, kendt som Robert Bellarmin eller Kardinal Bellarmin (født 4. oktober 1542 i Montepulciano, død 17. september 1621 i Rom) var teolog og medlem af jesuiterordenen. Han var en af det 16. århundredes vigtigste fortalere for den romerske katolicisme og pavens overhøjhed. Han har forfattet talrige dogme-skrifter, som stadig anses som vigtige tekster for den katolske forståelse af den kristne doktrin.
Bellarmino | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 4. oktober 1542 Montepulciano, Italien |
Død | 17. september 1621 (78 år) Rom, Italien |
Gravsted | Sant'Ignazio di Loyola in Campo Marzio |
Far | Vincenzo Bellarmini |
Mor | Cinzia Cervini |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Università degli Studi di Padova, Pontificia Università Gregoriana, det gamle universitet i Leuven |
Beskæftigelse | Teolog, filolog, romerskkatolsk præst (fra 1570), universitetsunderviser, bibliotekar, forfatter, hebraist, katolsk biskop (fra 1602) |
Fagområde | Administration og ledelse af kirken, Modreformationen, teologi, filologi, hebraistik |
Deltog i | Konklavet marts 1605, Konklavet maj 1605, Konklavet 1621 |
Arbejdsgiver | Pontificia Università Gregoriana |
Arbejdssted | Leuven, Rom, Capua, Padova |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Det var i en polemik mod Bellarmin, at Jesper Rasmussen Brochmand udgav sin Controversiarum sacrarum (1626-1628).
Bellarmin blev i 1599 – mod sin vilje – valgt ind i kardinalkollegiet og udnævnt til biskop af Capua. Samtidig var han også leder af Inkvisitionsdomstolen i Rom. Han er kendt uden for kirkelige kredse for sin rolle i Inkvisitionsdomstolens kætterisag mod dominikanermunken og fritænkeren Giordano Bruno (dømt i 1600) og i den første sag mod videnskabsmanden Galileo Galilei (dømt i 1616).
I 1930 blev Bellarmino helgenkåret af pave Pius 11. og i 1931 ophøjet til kirkelærer. Siden 1923 æres hans legeme i tredje kapel fra højre i kirken Sant' Ignazio i Rom. Hans knogler er samlet med sølvtråde og iklædt kardinaldragt, ansigtet og hænderne er dækket med sølv og kan ses under alteret, som er viet til ham.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.