Aserbajdsjan

Aserbajdsjan (azeri: Azərbaycan), officielt Republikken Aserbajdsjan (azeri: Azərbaycan Respublikası), er en suveræn stat i den sydøstlige del af Kaukasus på grænsen mellem Europa og Asien. Hoveddelen ligger i Asien, men en lille del ligger på europæisk side nord for Kaukasusbjergene. Landet har kystlinje mod øst til Kaspiske Hav og har mod nord grænse til Rusland, Georgien mod nordvest, Armenien og Tyrkiet mod vest og Iran i syd.

For alternative betydninger, se Aserbajdsjan (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Aserbajdsjan)

Republikken Aserbajdsjan Azərbaycan Respublikası (aserbajdsjansk)
Flag Nationalvåben
Motto: Intet
Nationalmelodi: Azərbaycan himni
Hovedstad og største by	Baku 40°22′N 49°53′Ø
Officielle sprog	Aserbajdsjansk
Regeringsform	Statsbærende parti Præsidentialisme Republik
• Præsident	Ilham Aliyev
• Premierminister	Ali Asadov
Etableret
• Aserbajdsjans Demokratiske Republik	28. maj 1918
• Aserbajdsjanske SSR	28. april 1920
• Uafhængighed af Sovjetunionen	30. august 1991 (erklæret) 18. oktober 1991 (anerkendt)
• Forfatningen vedtaget	12. november 1995
Areal
• Total	86.600 km2  (nr. 114)
• Vand (%)	1,6 %
Befolkning
• Anslået 2021	10.282.283 [1] (nr. 89)
• Tæthed	105,8/km2  (nr. 103)
BNP (KKP)	Anslået 2015
• Total	$116,639 mia.[2]
• Pr. indbygger	$12.331[2]
BNP (nominelt)	Anslået 2015
• Total	$87,763 mia.[2]
• Pr. indbygger	$9.278[2]
HDI (2013)	0.747[3] (nr. 76)
Valuta	Aserbajdsjanske manat (AZN)
Tidszone	UTC+4
• Sommertid	UTC+5
Kendings- bogstaver (bil)	AZ
Luftfartøjs- registreringskode	4K
Internetdomæne	.az
Telefonkode	+994
ISO 3166-kode	AZ, AZE, 031

Landet blev oprindeligt selvstændigt, da det i 1918 erklærede sin selvstændighed fra den kortlivede Transkaukasiske Demokratiske Føderative Republik, der var opstået efter Det Russiske Kejserriges kollaps ved Oktoberrevolutionen i 1917. Den nye Aserbajdsjanske Demokratiske Republik var den første sekulære stat, hvor hovedparten af befolkningen var muslimer.^{[4][5][6][7][8]} Den Aserbajdsjanske Demokratiske Republik var dog kortlivet, og med støtte fra russiske bolsjevikker blev landet i 1920 omdannet til en sovjetrepublik under navnet Den Aserbajdsjanske Sovjetsocialistiske Republik og landet blev optaget i Sovjetunionen.^[9]

Den nuværende Aserbajdsjanske republik erklærede sin selvstændighed den 30. august 1991^[10] i forbindelse med Sovjetunionens opløsning samme år. Måneden efter erklærede den overvejende armenske befolkning i regionen Nagorno-Karabakh-regionen og syv omkringliggende distrikter sig for selvstændige som Republikken Artsakh.^[11] Nagorno-Karabakh regionen anerkendes internationalt som en del af Aserbajdsjan, men har reelt fungeret som en de facto-stat siden afslutningen af den første Nagorno-Karabakh-krig i 1994.^{[12][13][14][15]} Efter den anden Nagorno-Karabakh-krig i 2020 opnåede Aserbajdsjan kontrol med de syv distrikter og dele af Nagorno-Karabakh.^[16]

Republikken Aserbajdsjan er en enhedsstat med semipræsidentialisme. Landets indbyggere, aserbajdsjanere, er et tyrkisk folk, og Aserbajdsjan er en del af Det tyrkiske råd og den Internationale Organisation for Tyrkisk kultur, TÜRKSOY. I Lankaran-provinsen nær grænsen til Iran bor der også repræsentanter af talysj-folket, som taler et nordvestligt iransk sprog. Landet har været medlem af Europarådet siden 2001.

97% af befolkningen er muslimer (overvejende shia),^[17] men landets forfatning erklærer sig ikke til en bestemt religion, og landet er sekulært. Landet er et udviklingsland og ligger nr. 87 på UNDP's Human Development Index. Landet oplever (2010) høj økonomisk vækst,^[18] befolkningen har en høj grad af læsefærdighed,^[19] og der er i landet en beskeden arbejdsløshed.^[20] Landet er et demokrati, men det regerende parti, Det nye Aserbajdsjanske Parti, der har været ved magten siden 1993, er beskyldt for sin autoritære ledelsesstil, der bl.a. indebærer forfølgelse af politiske modstandere, ligesom der er kritik af landets overholdelse af menneskerettigheder, herunder særlig indskrænkninger i pressefriheden.^[21]

Aserbajdsjan har et areal på 86.600 km² og har 10.145.212⁽²⁰²¹⁾ indbyggere. Hovedstaden er havnebyen Baku, og andre store byer er Gandja og Sumgait.

Geografi

Uddybende artikel: Byer i Aserbajdsjan

Aserbajdsjan ligger i den sydlige Kaukasus-region i Eurasien. Tre fysiske egenskaber dominerer Aserbajdsjan: Det Kaspiske Hav, hvis kyst danner en naturlig grænse mod øst; de store Kaukasus-bjerge mod nord og de store sletter i landets centrum. Den samlede længde af Aserbajdsjans landegrænser er 2.648 km, hvoraf 1.007 er med Armenien, 756 med Iran, 480 med Georgien, 390 med Rusland og 15 med Tyrkiet.

Regering og politik

Aserbajdsjan erklærede sin uafhængighed fra det tidligere Sovjetunionen den 30. august 1991. Ayaz Mutalibov, tidligere førstesekretær i det aserbajdsjanske kommunistiske Parti blev landets første præsident. Efter en massakre på aserbajdsjanere på Khojali i Nagorno-Karabakh i marts 1992 opgav Mutalibov posten, og landet oplevede politisk ustabilitet.

Heydar Alijev overtog præsidentposten i 1993, og landet har siden været ledet af medlemmer af Alijev-familien. Heydar Alijevs søn, Ilham Alijev, fra partiet Det Nye Aserbajdsjan overtog præsidentposten i 2003 ved et valg, hvor han fik 76 % af stemmerne. Der har i perioden været en række ændringer af forfatningen, således at der ikke længere gælder begrænsning for antal af genvalg til præsidentposten, ligesom valgperioden er forlænget fra fem til syv år. Ilham Alijev blev ved præsidentvalget i 2018 genvalgt til præsidentposten til sin fjerde periode som præsident. Valget var boykottet af de fleste oppositionspartier, og der var rapporter om udbredt valgsvindel.^[22]

I efteråret 2011 blev Aserbajdsjan stemt ind i FN's Sikkerhedsråd for en toårig periode.^[23]

Konflikten med Armenien vedrørende Nagorno-Karabakh-regionen udgør en kilde til regional ustabilitet.

Økonomi

Uddybende artikel: Liste over kraftværker i Aserbajdsjan

Indtægter fra olie har skabt stor vækst i Aserbajdsjan, der også har en stor råmetalproduktion.^[1] En aftale om levering af aserbajdsjansk gas til Europa gennem Tyrkiet blev underskrevet i 2010.^[24]

Landet har været vært for en række begivenheder inden for sport og underholdning. Eurovision Song Contest blev afholdt den 26. maj 2012 i Baku, ligesom der afvikles Formel 1-løb i Baku. Baku var en af flere værtsbyer under Europamesterskabet i fodbold 2020.

Referencer

1. Fackbook (Webside ikke længere tilgængelig)
2. "Azerbaijan". International Monetary Fund. Hentet 7. september 2014.
3. "Human Development Index, 2012 Update". United Nations. 2011. Arkiveret fra originalen 21. januar 2012. Hentet 15. juni 2012.
4. Yilmaz, Harun (2015). National Identities in Soviet Historiography: The Rise of Nations Under Stalin. Routledge. s. 21. ISBN 978-1317596646. On May 27, the Democratic Republic of Azerbaijan (DRA) was declared with Ottoman military support. The rulers of the DRA refused to identify themselves as [Transcaucasian] Tatar, which they rightfully considered to be a Russian colonial definition. (...) Neighboring Iran did not welcome the DRA's adoption of the name of "Azerbaijan" for the country because it could also refer to Iranian Azerbaijan and implied a territorial claim.
5. Barthold, Vasily (1963). Sochineniya, vol II/1. Moscow. s. 706. (...) whenever it is necessary to choose a name that will encompass all regions of the Republic of Azerbaijan, name Arran can be chosen. But the term Azerbaijan was chosen because when the Azerbaijan republic was created, it was assumed that this and the Persian Azerbaijan would be one entity because the population of both has a big similarity. On this basis, the word Azerbaijan was chosen. Of course right now when the word Azerbaijan is used, it has two meanings as Persian Azerbaijan and as a republic, its confusing and a question arises as to which Azerbaijan is talked about.
6. Atabaki, Touraj (2000). Azerbaijan: Ethnicity and the Struggle for Power in Iran. I.B.Tauris. s. 25. ISBN 9781860645549.
7. Dekmejian, R. Hrair; Simonian, Hovann H. (2003). Troubled Waters: The Geopolitics of the Caspian Region. I.B. Tauris. s. 60. ISBN 978-1860649226. Until 1918, when the Musavat regime decided to name the newly independent state Azerbaijan, this designation had been used exclusively to identify the Iranian province of Azerbaijan.
8. Rezvani, Babak (2014). Ethno-territorial conflict and coexistence in the Caucasus, Central Asia and Fereydan: academisch proefschrift. Amsterdam: Amsterdam University Press. s. 356. ISBN 978-9048519286. The region to the north of the river Araxes was not called Azerbaijan prior to 1918, unlike the region in northwestern Iran that has been called since so long ago.
9. Pipes, Richard (1997). The Formation of the Soviet Union: Communism and Nationalism 1917–1923 (2nd udgave). Cambridge, Massachusetts: Harvard University Press. s. 218-220, 229. ISBN 978-0-674-30951-7.
10. King, David C. (2006). Azerbaijan. Marshall Cavendish. s. 27. ISBN 978-0761420118.
11. Zürcher, Christoph (2007). The Post-Soviet Wars: Rebellion, Ethnic Conflict, and Nationhood in the Caucasus ([Online-Ausg.]. ed.). New York: New York University Press. s. 168. ISBN 978-0814797099.
12. Резолюция СБ ООН № 822 от 30 April 1993 года (russisk). United Nations. Arkiveret fra originalen 3. maj 2011. Hentet 4. januar 2011.
13. Резолюция СБ ООН № 853 от 29 июля 1993 года (russisk). United Nations. Hentet 4. januar 2011.
14. Резолюция СБ ООН № 874 14 октября 1993 года (russisk). United Nations. Arkiveret fra originalen 3. maj 2011. Hentet 4. januar 2011.
15. Резолюция СБ ООН № 884 от 12 ноября 1993 года (russisk). United Nations. Arkiveret fra originalen 3. maj 2011. Hentet 4. januar 2011.
16. Kramer, Andrew E. (10. november 2020). "Facing Military Debacle, Armenia Accepts a Deal in Nagorno-Karabakh War". The New York Times.
17. Cornell, Svante E. (2010). Azerbaijan Since Independence. M.E. Sharpe. s. 165, 284. Indicative of general regional trends and a natural reemergence of previously oppressed religious identity, an increasingly popular ideological basis for the pursuit of political objectives has been Islam.... The government, for its part, has shown an official commitment to Islam by building mosques and respecting Islamic values... Unofficial Islamic groups sought to use aspects of Islam to mobilize the population and establish the foundations for a future political struggle.... Unlike Turkey, Azerbaijan does not have the powerful ideological legacy of secularism... the conflict with Armenia has bred frustration that is increasingly being answered by a combined Islamic and nationalist sentiment, especially among younger people... All major political forces are committed to secularism and are based, if anything, on a nationalist agenda.
18. "Interactive Infographic of the World's Best Countries". Newsweek. 15. august 2010. Arkiveret fra originalen 22. juli 2011. Hentet 24. juli 2011.
19. "Literacy rate among schoolchildren in Azerbaijan is 100% – UN report". News.Az. 28. oktober 2011. Arkiveret fra originalen 8. december 2015. Hentet 29. juni 2021.
20. "Employment statistics in Azerbaijan". The State Statistical Committee of the Republic of Azerbaijan. Arkiveret fra originalen 25. juli 2013. Hentet 26. maj 2007.
21. "Human Rights Watch: Azerbaijan". Human Rights Watch. Hentet 6. marts 2014.
22. Nailia Bagirova (10. april 2018). "Azerbaijan's Aliyev wins fourth term as president". Reuters.
23. Ritzau (25. oktober 2011). "Aserbajdsjan valgt til FN's Sikkerhedsråd". JP.
24. Ritzau (7. juni 2010). "Ny aftale skal sikre gas til Europa". JP. (Webside ikke længere tilgængelig)

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Aserbajdsjan
• Aserbajdsjan i World Factbook

Spire Denne artikel om Aserbajdsjans geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

40°18′N 47°42′Ø