From Wikipedia, the free encyclopedia
Axel Cäsar Springer (født 2. maj 1912 i Altona, Hamburg, død 22. september 1985 i Vestberlin) var en tysk journalist og grundlægger af medievirksomheden Axel Springer AG.
Axel Springer | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Axel Cäsar Springer 2. maj 1912 Altona, Hamborg, Tyskland |
Død | 22. september 1985 (73 år) Vestberlin, Besættelseszoner i Tyskland efter 2. verdenskrig |
Gravsted | Evangelischer Kirchhof Nikolassee |
Nationalitet | Tysk |
Far | Hinrich Springer |
Ægtefæller | Martha Else Meyer (1933-1938), Rosemarie Springer (til 1961), Friede Springer (1978-1985) |
Børn | Sven Simon, Nicolas Springer |
Uddannelse og virke | |
Medlem af | Nationalsozialistisches Kraftfahrkorps, Atlantik-Brücke |
Beskæftigelse | Redaktør, journalist, forlægger |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Großes Verdienstkreuz mit Stern und Schulterband des Verdienstordens der Bundesrepublik Deutschland, Ernst Reuter Medailje (1982), Jakob Fugger-Medaille (1976), Leo-Baeck-medaljen (1978), æresdoktor ved Det hebraiske universitet i Jerusalem med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Springer, der var søn af en udgiver, grundlagde i 1947 Axel Springer GmbH i Hamburg. I begyndelsen udgav virksomheden Hamburger Abendblatt samt en række ugeblade, herunder tv-bladet Hör zu, men i 1952 udkom husets mest populære udgivelse, tabloidavisen Bild til. Koncernen lancerede flere udgivelser i de kommende år. I de sene 1960'ere blev Springer angrebet af den radikale venstreorienterede, kommunistiske og anarkistiske studenterbevægelse for mediernes politiske ståsted, der var anti-kommunistisk og borgerligt. Bild var også genstand for kritik fra forfatteren Heinrich Böll.
I 1980 var Springer en af grundlæggerne af en konservativ interesseorganisation, Bürgeraktion Demokraten für Strauß, der støttede Franz Josef Strauß som kansler.
Axel Springer var medlem af frimurerordenen i Vesttyskland. Han var gift en række gange, senest med Friede Springer, der var ansat i Springer-huset. Hun er i dag leder af og arving til virksomheden. Springer forpligtede arvingerne til ikke at sælge noget af virksomheden før 2015.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.