From Wikipedia, the free encyclopedia
I den klassiske model for atomer er en elektronskal et diffust område, hvor der er størst sandsynlighed for at vekselvirke med en elektron. En elektronskal kan have en eller flere orbitaler.[1]
Den bedste model vi har i dag er, at et atoms elektronsky (sum af elektronskaller) skal opfattes som den rumlige sum af elektronernes stående bølgers form i rumtiden om atomkernens stående bølge.[2] De enkelte orbitaler kan gå gennem hinanden og atomkernen, da der "blot" er tale om stående bølger.[3]
En elektronskal er f.eks. en diffus sfære i en bestemt afstand fra atomkernen.
Elektronskaller benævnes K, L, M, N, O, P og Q; eller 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 7; gående fra den inderste skal og udad. Elektroner i de ydre skaller har højere middelenergi og er længere fra atomkernen end elektroner i de indre skaller.
Bikvantetal (ℓ) | Orbital | Magnetisk kvantetal (m) | Maks. antal elektroner |
---|---|---|---|
0 | s | 0 | 2 |
1 | p | 0, ±1 | 6 |
2 | d | 0, ±1, ±2 | 10 |
3 | f | 0, ±1, ±2, ±3 | 14 |
4 | g | 0, ±1, ±2, ±3, ±4 | 18[6] |
Elektronskallernes maksimale elektronantal opfylder den empiriske formel 2×n2, hvor n er elektronskalsnummeret:
O har i praksis højst 32 elektroner, da elektronskallerne bliver fyldt op efter aufbau-princippet. Antallet af elektroner i O-skallen vil ifølge nobelpristageren Glenn T. Seaborg overstige 32 fra og med det hypotetiske grundstof Unbiunium (121)[7].
Hovedkvantetal (n) | Bikvantetal (ℓ) | Sum (n+ℓ) | Aufbau- rækkefølge[6] |
Letteste grundstof[8] |
---|---|---|---|---|
1 (K) | 0 | 1 | 1s | Brint |
2 (L) | 0 | 2 | 2s | Lithium |
2 | 1 | 3 | 2p | Bor |
3 (M) | 0 | 3 | 3s | Natrium |
3 | 1 | 4 | 3p | Aluminium |
4 (N) | 0 | 4 | 4s | Kalium |
3 | 2 | 5 | 3d | Scandium |
4 | 1 | 5 | 4p | Gallium |
5 (O) | 0 | 5 | 5s | Rubidium |
4 | 2 | 6 | 4d | Yttrium |
5 | 1 | 6 | 5p | Indium |
6 (P) | 0 | 6 | 6s | Cæsium |
4 | 3 | 7 | 4f | Cerium |
5 | 2 | 7 | 5d | Lanthan |
6 | 1 | 7 | 6p | Thallium |
7 (Q) | 0 | 7 | 7s | Francium |
5 | 3 | 8 | 5f | Protactinium |
6 | 2 | 8 | 6d | Actinium |
Glenn T. Seaborgs model for fremtidige grundstoffer: | ||||
7 | 1 | 8 | 7p | Nihonium |
8 (R) | 0 | 8 | 8s | Ununennium |
5 | 4 | 9 | 5g | Unbiunium |
Selvom det almindeligvis hævdes, at alle elektroner i en skal har samme energi, er dette blot en approksimation. Men elektroner i en orbital har den samme energi – og de efterfølgende orbitalers elektroner har højere energi per elektron end tidligere orbitalers.
I den inderste skal benævnt K (eller 1) er der plads til maksimalt to elektroner i s-orbitalen. Når atomnummeret er større end to må de overskydende elektroner nødvendigvis befinde sig i skaller længere væk fra kernen.
I den yderste elektronskal i et atom er den stabile tilstand, at der er otte elektroner.
Atomer, der ikke har otte elektroner yderst har tendens til at indgå i kemiske forbindelser, så den yderste skal fyldes op, eller donere overskydende elektroner væk; dette kaldes oktetreglen.
De eneste grundstoffer, der har en stabil atomstruktur i sig selv er ædelgasserne.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.