Angeldansk

Angeldansk eller Angelbomål var en variant af sønderjysk, der blev talt i Angel og Svans i det østlige Sydslesvig.

Landskaberne Angel og Svans i det østlige Sydslesvig (med tyske og danske stednavne)

Sprogskifte i 1800-tallet i Sydslesvig

I løbet af 1800-tallet foregik der i de sydlige dele af Slesvig/Sønderjylland et sprogskifte, hvorved dansk blev afløst af tysk som hverdagssprog. Angeldansk blev dermed til substrat til det efterfølgende slesvigske tysk. På den syd for Slien beliggende halvø Svans spredte tysk sig allerede fra 1400-tallet. Dette skyldes især den holstenske adels indflydelse omkring de store godser. Dog blev der ved siden af tysk op til i 1800-tallet fortsat talt dansk. I 1798 berettede præsten fra landsbyen Karby, at folk i området talte et fordærvet angelsk dansk. Femten år senere blev sprogskiftet beskrevet i en rejsebeskrivelse fra Svans, hvori det konstateres, at dansk nu er ved at blive afløst af tysk^[1]. I en meddelelse fra Torsted i det sydlige Angel fra 1880 fremhæves, at det "grimme syngende" sprog - på nær to ældre kvinder - nu er forsvundet fra landsbyen^[2]. I det nordlige Angel holdt dialekten sig op til 1900-tallet.

Angeldansk var karakteriseret ved musikalsk accent i stedet for stødtonen. /b/- og /g/ blev i udlyd til /f/ og /ch/. /o/ blev til /u/ som i kuhn (for kone) og hunne (for honning, sml. islandsk: hunang). /ig/ blev i udlyd til /e/ som i falle (farlig) og bille (billig). Det personlige stedord jeg blev til æ. Angeldansk havde bevaret en del oldnordiske former som hvénner (hvornår, sml. oldn. hvenær), mjølk (mælk, sml. oldn. mjólk) eller gut (dreng, sml. norsk gutt). Men det fandtes også tyske begreber som teller (dansk tallerken) og hunger (dansk sult).

I området tales nu overvejende standardtysk, men også nedertysk og sydslesvigdansk. Angeldansk er bevaret i en del rim og digte.

I 1995 udkom Ordbog over den danske dialekt i Angel, som bygger på optegnelser foretaget i 1930'erne i det nordlige Angel. Værket er udgivet af Institut for Dansk Dialektforskning.

Sprogprøver

Bøn fra Angel^[3][4]
Guj fri vos frå olt undt,
Frå Pest ò Kri,
Frå Pestelens ò dyr Tij,
Frå undt Mór à Mŷ',
Frå undt Værk ò gŷr:
Kòs i Kristi Jesu Navn.

Bønnerim fra Lille Volstrup

angeldansk[5]	rigsdansk[5]	moderne rigsdansk
Æ kam op å et hyt Bjirre, der så æ en Kjerrk' stå; Dè va ingen andr' ind' som Maria ò hin lill' Ba'n. Di sar ò skreg der jammerbitr' Dø. Der kam di mè Stinger ò Stånger ò tòv vo-Her-Jesus gefången. Den hôr' Stien den klövve sè a, Den lill' Fòvl flø a æ Luft ò folêst sin Sång. De må væ' Kvind' hell' Mand, Den Gebèt bejj' kan Tre Gång' Avten ò Mòrn, Den hæ òlr Behó ò frygt sè fo Helles Nø.	Jeg kom op på et höjt Bjærg; der så jeg en Kirke stå; Der var ingen andre inde end Maria og hendes lille Barn; De sad og skreg (græd) deres jammerbitre Død. Der kom de med Stinger(?) og Stænger Og tog vor Herre Jesus fangen. Den hårde Sten den kløved' sig ad, Den lille Fugl flöj ad Luften og forliste sin Sang. Det må være Kvinde eller Mand, Den Bön bede kan Tre Gange Aften og Morgen, Den har aldrig Behov at frygte for Helvedes Nød.	Jeg kom op på et bjerg, der så jeg en kirke stå der var ingen andre end Maria og hendes lille barn. De sad og græd (skreg) deres jammerbitre død. Der kom de med stinger og stænger og tog vor Herre Jesus fangen. Den hårde sten den kløvede sig ad den lille fugl fløj ad luften og forliste sig af. Det må være kvinde eller mand den bøn bede kan tre gange aften og morgen den har aldrig behøv at frygte for helveds nød.

Litteratur

• Harald Wolbersen: Der Sprachwechsel in Angeln im 19. Jahrhundert - Eine kulturhistorische Untersuchung zum Verlust der dänischen Varietät „Sønderjysk“ im Transformationsprozess zur Moderne, Hamborg 2016, ISBN 978-3-8300-9212-4
• Harald Wolbersen: Die dänische Sprache in der Region Angeln, i: Nordeuropa-Forum, Berlin 2015
• Georg Saß: Angeldänische Sprachdokumente, i: Jahrbuch des Heimatvereins Angeln, Kappel 2005
• Bent Jul Nielsen og Magda Nyberg: Ordbog over den danske dialekt i Angel, København 1995
• Johannes Kok: Det Danske Folkesprog i Sønderjylland, København 1863 (GB) & 1867 (GB); Danske Ordsprog og Talemåder fra Sønderjylland. Samlede og sammenstillede med gamle og nyere nordiske Ordsprog, København 1870 (GB)
• Eiler Henning Hagerup: Om det danske Sprog i Angel, København 1854 (GB)
  • Eiler Henning Hagerup, Kristen Jensen Lyngby: Om det danske Sprog i Angel. Af E. Hagerup. Anden forgøgede Udgave, efter Forfatterens Død besörget af K. J. Lyngby. Ordbog. Sproglære. Sprogprøver, København 1867 (GB)

Referencer

1. „Die Landschaft auf der südlichen Seite der Schley heißt Schwansen [...] Die Einwohner sind hier ebenfalls ächte Dänen, wenn auch ihre Mundart von einem Kopenhagener oder Norweger nicht leicht verstanden wird. [...] Jetzt hört die Dänische Sprache auch beym Landvolke auf und die Plattdeutsche tritt ausschließlich an deren Stelle.“ Fra: Peter Treschow Hanson: Reise durch einen Theil von Sachsen und Dänemark in den letztverflossenen Jahren, Altona 1813, s. 299 & 300 (GB)
2. "Die hässliche singende Redeform aus alter Zeit ist verschwunden. Nur bei zwei alten Frauen hiesiger Gemeinde hört man ihn noch", I: Georg Saß: Angeldänische Sprachdokumente, I: Jahrbuch des Heimatvereins Angeln, Kappel/Kappeln 2005, side 72
3. Eiler Henning Hagerup: Om det danske Sprog i Angel, København 1867, s. 179 (GB)
4. Eiler Henning Hagerup: Bemærkninger om Sprogforholdene i Angel samt nogle Sprogprøver, s. 308 (GB). I: Nyt historisk Tidsskrift, udgivet af den danske historiske Forening, ved Selskabets Bestyrelse. Sjette Bind, Kjøbenhavn 1856, s. 280–316
5. Eiler Henning Hagerup: Om det danske Sprog i Angel, København 1867, s. 187 (GB)