From Wikipedia, the free encyclopedia
Andrew Hull Foote (12. september 1806 – 26. juni 1863), var admiral i den amerikanske flåde, hvor han gjorde tjeneste under den amerikanske borgerkrig på Unionens side.
Foote kvalificerede sig til optagelse på hærens militærakademi West Point i 1822, men seks måneder senere forlod han akademiet og accepterede en udnævnelse som kadet i den amerikanske flåde og påbegyndte sin uddannelse på flådeakademiet Annapolis.
Foote gjorde i de følgende år tjeneste i Caribien, Stillehavet og Middelhavet.
Under tjeneste ved den afrikanske kyst var han meget aktiv i forbindelse med at bekæmpe den organiserede slavehandel i samarbejde med den engelske flåde.
Foote blev udnævnt til kaptajn (commander) i 1856 og fik kommando over et af flådens skibe, som opererede i kinesiske farvande samt virkede som observatør under de britiske operationer (Opiumskrigen) mod kineserne i Canton, Kina.
Ved udbruddet af den amerikanske borgerkrig gjorde han sig specielt bemærket ved tre træfninger ved Fort Henry, Fort Donelson, hvor han blev såret i den ene fod, og ø-nummer 10.
Foote var en af de seniorofficerer, som var ansvarlig for afskaffelse af de tildelte spiritusrationer i flåden i 1862.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.