Det 5. århundrede består egentlig kun af årene 401 til 500. 400-tallet, som består af årene 400 til 499 anvendes dog ofte synonymt med dette. Her er begge årstal dog medtaget i oversigten. Det er århundredet, hvor det Vestromerske rige bryder endeligt sammen, og hvor Guptariget i Indien bliver alvorligt svækket. I Danmark kan man ane indledningen til stammekongedømmer, men Skandinavien er meget plaget af småkrige.
De første byer i området syd for Sahara (Djenné-Djenno). Djenné-Djenno udviklede sig til et regionalt centrum for handel. Man importerede jernmalm og møllestene, mens man eksporterede fødevarer (fisk og korn) i handlen med de nye byer langs ørkenens sydlige udkant.
I det 5. århundrede fandtes følgende kongedømmer i Vestafrika: Ghana, Mali, Songhai, Benin og Ife.
Hen mod det 5. eller 6. århundrede bosatte et jernalderfolk sig mellem floderne Zambezi og Limpopo. Disse rhodesiske smede kom fra nord, muligvis fra området ved Meroë eller syd for kongedømmet ved Aksum. De kendte til brugen af guld, kobber og stål. Man har udgravet ca. 60.000 miner i deres bosætningsområde. Denne civilisation er forløber for Zimbabwekulturen, som fik stor udbredelse fra og med det 10. århundrede.
415 Kristne fanatikere torturerer filosoffen Hypatia til døde i Alexandria
Japan træder ind i historisk tid med indførelsen af den kinesiske skrift. Samtidig modtager man bidrag fra den kinesiske civilisation med Korea som mellemstation. Den oprindelige opdeling i talrige fyrstendømmer svinder efterhånden ind til fordel for den guddommelige kejser (tennô) ca. 520.
Ifølge traditionen ankommer bramanenKaundiya til Funan i det sydlige Vietnam. Efter at have underkastet sig datteren af en slangekonge (nâga) ved hjælp af en magisk bue, gifter han sig med hende og bliver valgt til konge af folket. Han ændrer lovene, så de følger indiske forskrifter.
Statsdannelsen, der kendes af de kinesiske kilder som Funan, eller Shivaismen er en statsreligion, som truer med at trænge frem mod det indre af området. Midt i det 6. århundrede bliver det dog underlagt den kinesiske vasalstat Zhen-la.
Fra det 5. århundrede opstår der to slags politiske enheder i det indonesiske ørige: På den ene side søfarerrigerne, der handler langs kysten af Sumatra, fra nordsiden af Java, Borneo og Sulavesi, og på den anden side kongedømmer i østenden og det indre af Java, som bygger på dyrkning af ris . Disse kongedømmer får kontakt til den indiske kultur og modtager skrivekunst, kendskab til sanskrit og religionerne buddhisme og hinduisme derfra.
Den vandrende, kinesiske buddhist, Fa Hien besøger Sundaøerne i begyndelsen af det 5. århundrede.
399 – 412: Den kinasiske, buddhistiske munk, Faxian, sejler gennem det indiske ocean og gennemrejser Sri Lanka og Indien i søgen efter buddhistiske skrifter.
401: Kumarajiva, en buddhistisk munk og oversætter af sutraer til kinesisk, ankommer til Chang'an
402 Toba-nomaderne besejrer det tidligt mongolske Rouranfolk.
Fra 420 er Kina delt i en nordlig (Nordlige Wei-dynasti) og en sydlig del (420-479: Liu Song-dynastiet og efter 479: Sydlige Qi-dynasti).
424 Kejser Wen Di kommer på tronen i det sydkinesiske rige. Hans regeringstid (424-453) betyder økonomisk og militær fremgang.
439 Det nordlige Wei dominerer Nordkina frem til 543
439 Kejser Toba Dao forener Nordkina.
449 Toba Dao iværksætter forfølgelse af buddhister i Nordkina.
450: Flere indskrifter på sten i det vestlige java bevidner edikter, bl.a. Tuguinskriptionen, der bekendtgør dekreter fra Purnavarman, konge af Tarumanagara, et af de første hindu-kongeriger i Java. (traditionen fortsætter indtil 669)
452 Efterfølgere, kejser Toba Hsün opgiver forfølgelsen af buddhisterne.
475 Kejser Nintokus "nøglehulsgrav" er færdig
477 Hærføreren Lin Yu bliver den første Songkejser i det sydlige dynasti. Buddhisme bliver statsreligion i Kina. Tronraneren Kasyapa bygger sit fæstningspalads, Sigiriya, på Sri Lanka
477 eller 495: Chanbuddhister grundlægger Shaolinklostret på bjerget Song i Henan, Kina.
Guptariget eksisterer fortsat i Nordindien, men fra midten af århundredet stærkt truet af "Huna" (Hunnerne?), som presser på fra nord.
Romafolkets første vandringer mod nord ud af Indien. De taler en dialekt af hindi.
Râmâyanas redigering af det episke digt, som tilskrives Valmiki, og som kan føres tilbage til det 4. århundrede f.Kr.. Det beretter om Ramas eventyr, mens han søger sin forlovede, Sita, der bliver holdt fanget af det tihovedede uhyre, Ravana, som er konge af Lanka.
380 – 415: Chandragupta II regerer Guptariget i dets gyldne periode.
Der bygges for første gang i Gallien en helligdom til Mariadyrkelsen ved bredden af Garonne, Den hellige Maria af Toulouse. Kirken bliver senere kaldt den gyldne, for den var dækket af mosaikker på guldbund, hvor man så scener fra det Gamle og det Nye testamente. Disse mosaikker gjorde, at den simple, tikantede bygning mindede om forbilleder i Rom, Ravenna og Mellemøsten.
Alkymisterne begynder at søge efter de vises sten.
407: Konstantin III fører mange af de romerske militære enheder fra Britannien til Gallien og besætter Arles. Det betragtes almindeligvis som datoen for den romerske tilbagetrækning fra det, der nu er Storbritannien.
Irland inddeles i syv kongeriger under en storkonge, Ard Ri.
496: Slaget ved Tolbiac. Klodevig 1. undertvinger alemannerne, bliver døbt som katolik af biskoppen, Sankt Remigius af Reims (og opgiver sin arianske tro) sammen med et stort antal frankere.
411: Svebernes rige, det første selvstændige, kristne kongerige, grundlagt i den tidligere, romerske provins, Gallaecia.
413 Burgunderne bosættes ved Rhinen
414 Ataulf grundlægger det visigotiske rige omkring Narbonne (Narbo)
416 Digtet Carmen de providentia forfattet i Gallien.
436 Burgunderne lider nederlag til Roms allierede, hunnerne. De sidste romerske tropper forlader Britannien
440 Leo I bliver biskop af Rom og dermed den første reelle pave
446 Burgunderne får nyt land ved Geneve og bliver Roms allierede
451 Kalchedonkoncilet fordømmer monofysitismen. Romere og visigotere besejrer hunnerne ved Châlons ("de Katalauniske marker")
452 Attila, hunnernes konge, erobrer store dele af Europa. De angriber Padua og Verona og truer med at angribe Rom. Storbyen Aquileia bliver ødelagt af Attilas hunnerhær. Pave Leo I mødes personligt med Attila ved bredden af floden Mincio og overtaler ham til ikke at plyndre Rom.
418 Sidste vedligeholdelse af spærringen på tværs af Haderslev Fjord
Landsbyer med navne, der slutter på -ing(e), -um, -lev og -løse, bliver bofaste (inden for lokalområdet).
Bygning af byer og tilflugtsborge på øerne Gotland, Öland og Bornholm, muligvis som begyndelsen til en klans nye, politiske og sociale organisering af et landområde eller en bygd.
Gravhøje ved Gammel Uppsala er muligvis de første svea-kongers gravplads.
Den hedenske kirkegård ved Lindholm Høje, som var i brug 400-1000 rummer i hundredvis af urnegrave, som er omkranset af bådformede stensætninger.
428 Nestorios af Konstantinopel sondrer mellem Jesu menneskelige og guddommelige natur. Nestorianismen bliver straks fordømt.
431: Det Første koncil i Efesos, det Tredje økumeniske concil fastholder titlen Theotokos eller "Guds moder", for Marie, Jesu Kristi moder. Pelagius' lære fordømmes.
Anthemius, romersk politiker, prætoriansk præfekt i øst, de facto regent (muligvis død 414). Mest husket for konstruktionen af Theosius’ mure omkring Konstantinopel.
Gundobad, romersk patricier og senere konge over burgunderne (regeringstid: 473-516).
Gunthamund, vandalernes konge, hersker over vandalerriget (regeringstid: 484-496).
Gunther, konge over burgunderne (regeringstid: c. 407-437). Først og fremmest kendt for konflikter med det Vestromerske rige og hunnerne. Han blev husket i middelalderlige legender og ses som en mytologisk figur (Gunnar) i Vølsunga saga og i Nibelungenlied.
Sagnkredsen om nibelunger (eller vølsungerne) er først nedskrevet omkring år 1200, men den mundtlige overlevering bag teksten handler om forholdene ved Worms i det 5. århundrede.