From Wikipedia, the free encyclopedia
Yamaha Jog er en serie af scootere fremstillet af Yamaha siden 1983. Den aktuelle model har modelkoden CV50.
Den første generation med modelkoden CE50, som blev produceret mellem 1983 og 1987, var en del af Riva-familien, og var mange steder kendt som Riva Jog. Modellen kørte med en luftkølet, 2-takts enkeltcylindret motor på 49 cm³ med 3,4 kW (4,5 hk) og et drejningsmoment på 5,8 Nm. Topfarten lå på 56−61 km/t. I 1986 fandtes den i rød eller gul, og i 1987 i rød eller blå.
I 1988 blev Jog kraftigt modificeret, og fik modelkoden CG50. Motoren var den samme som hidtil, men den havde fået en mindre effektforøgelse hvilket øgede topfarten til 64 km/t. Modellen fandtes i følgende farver: Hvid/lilla, rød og sort.
Det næste modelskifte fandt sted i 1992. Denne model blev den længst producerede af alle Jog'erne, helt frem til 2001. Modellen var en kraftigt faceliftet udgave af CG50, med topfart på 68−69 km/t. CY50 fandtes i mange forskellige farver.
I Danmark har Yamaha Jog opnået kultstatus blandt unge på grund af den lave vægt og muligheder for levering af tuningsdele.
Modellen kom første gang til Danmark i 1994 under navnet Artistic Special, og i 1996 kom modellen Fine Selection på markedet. I 1998 kom Jog SI Space innovation. De ældre modeller fra 1980'erne kører stadigvæk rundt i bl.a. Indien og Libanon.
I dag kører der stadig mange Yamaha-scootere rundt, og Yamaha Jog R er blevet meget populær. Yamaha Jog RR er 45 km/t versionen af Yamaha Jog R. Yamaha Jog R og Jog RR kører med Minarelli motorer, som er kendt for at holde længe, og være rigtig gode og lette at tune.[kilde mangler]
Spire Denne motorcykel, scooter eller knallert relaterede artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.