WrestleMania 29
From Wikipedia, the free encyclopedia
WrestleMania 29 var den 29. udgave af pay-per-view-showet WrestleMania produceret af WWE. Det fandt sted d. 7. april 2013 fra MetLife Stadium i East Rutherford, New Jersey, hvor der var 80.676 tilskuere, hvilket kun er overgået af WrestleMania III.
![]() |
Showets main event var en VM-titelkamp om WWE Championship mellem den regerende verdensmester The Rock og topudfordreren John Cena. Det var samtidig en rematch fra sidste års main event ved WrestleMania XXVIII. Derudover var der også en anden VM-titelkamp om WWE World Heavyweight Championship mellem den regerende verdensmester Alberto Del Rio og Jack Swagger. Af andre prominente kampe var ligeledes kampen, hvori The Undertaker forsvarede sin imponerende 20-0-sejrsrække mod CM Punk, mens Triple H og Brock Lesnar mødtes i en rematch fra SummerSlam 2012.
Showet blev den femte udgave af WrestleMania, der blev afholdt i storbysområdet i nærheden af New York. Det var desuden fjerde gang, at showet blev afviklet udendørs, mens det var første gang, at WrestleMania blev afholdt udendørs to år i træk.