![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/8a/Westfaelischer_Friede_in_Muenster_%2528Gerard_Terborch_1648%2529.jpg/640px-Westfaelischer_Friede_in_Muenster_%2528Gerard_Terborch_1648%2529.jpg&w=640&q=50)
Westfalske fred
From Wikipedia, the free encyclopedia
Den westfalske fred er de aftaler, der kom ud af de forhandlinger, som foregik fra 15. maj til 24. oktober 1648 i de to byer Osnabrück og Münster i Westfalen i Tyskland. Freden afsluttede Trediveårskrigen i Tyskland/Europa og den firsårige uafhængighedskrig i Nederlandene.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/8a/Westfaelischer_Friede_in_Muenster_%28Gerard_Terborch_1648%29.jpg/640px-Westfaelischer_Friede_in_Muenster_%28Gerard_Terborch_1648%29.jpg)
Forud gik fem års løbende forhandlinger med alle krigens parter: næsten alle stater i Europa. Konferencen blev et forbillede for senere konferencer. Princippet om staternes ligeberettigelse og uafhængighed af de sædvanlige koalitioner var med til at gennemføre freden.
De rigsretslige regler i den Westfalske fred blev indskrevet i forfatningen i det Tysk-Romerske rige og holdt til dets opløsning i 1806. Freden bidrog til europæisk stabilitet mellem stormagterne frem til den franske revolution og efter den.