![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/90/Taalsituatie_Noord-Nederland.png/640px-Taalsituatie_Noord-Nederland.png&w=640&q=50)
Westerlauwersfrisisk
From Wikipedia, the free encyclopedia
Westerlauwersfrisisk eller vestfrisisk er det ene af de officielle forvaltningssprog i Nederland. I Frisland (frisisk: Fryslân) bor godt 640.000 mennesker (2005), hvoraf 95 % forstår sproget. Godt 350.000 har frisisk som modersmål.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/90/Taalsituatie_Noord-Nederland.png/640px-Taalsituatie_Noord-Nederland.png)
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a1/2011-07_straatnamen_drachten.jpg/640px-2011-07_straatnamen_drachten.jpg)
Ud over westerlauwersfrisisk tales på den slesvigske vestkyst mellem Husum og Vidåen samt på øerne udenfor en anden variant af frisisk: nordfrisisk. Både Tyskland og Nederland har anerkendt frisisk som minoritetssprog. Derfor er sproget beskyttet af den europæiske pagt for minoritetssprog.
Frisisk er et valgfag i Frisland, og man kan vælge at gå til eksamen i sproget ved de nederlandske undervisningsinstitutioner. Derudover er der også frisiske studieretninger ved universitet i Amsterdam og universitetet i Groningen.
I Frisland bliver der undervist i standardfrisisk, som er baseret på de to vestfrisiske dialekter kleifrisisk og woudfrisisk.