Vigerslev Allé
gade i København / From Wikipedia, the free encyclopedia
Vigerslev Allé er en hovedgade i Valby i København, der går fra Enghavevej i nordøst til Hvidovrevej i Hvidovre i sydvest. Den første del af gaden ligger langs med Vestbanen, men efterhånden trækker gaden længere mod syd og passerer undervejs Toftegårds Plads, den største plads i Valby. Senere passerer den under S-banen Ringbanen ved Vigerslev Allé Station, før den drejer mod sydvest og krydser Vigerslevvej, en del af Ring 2. Til sidst krydser gaden grænsen til Hvidovre Kommune ved Harrestrup Å og Vigerslevparken.