VM i håndbold 1997 (mænd)
From Wikipedia, the free encyclopedia
Verdensmesterskabet i håndbold for mænd 1997 var det 15. (indendørs) VM i håndbold for mænd. Slutrunden blev for første gang afholdt uden for Europa, nemlig i Japan, i perioden 17. maj – 1. juni 1997.
De 24 deltagende nationer spillede først en indledende runde i fire grupper med seks hold, hvorfra de fire bedste i hver gruppe gik videre til ottendedelsfinalerne, hvorfra vinderne gik videre til spil om 1.- 8.-pladsen. Holdene, der sluttede sidst og næstsidst i de indledende grupper, blev rangeret som nr. 17-24 efter deres resultater i den indledende runde.
Rusland blev verdensmester for anden gang ved at slå Sverige 23-21 i finalen. Bronzen gik til de forsvarende mestre fra Frankrig, der besejrede Ungarn 28-27 i bronzekampen. Det danske landshold kvalificerede sig (for kun anden gang nogensinde) ikke til slutrunden.