V.C.H. Wolf
dansk jernbanearkitekt (1833-1893) / From Wikipedia, the free encyclopedia
Vilhelm Carl Heinrich Wolf (8. november 1833 i København – 2. september 1893 sammesteds) var en dansk jernbanearkitekt.
V.C.H. Wolf | |
---|---|
Født | 8. november 1833 København, Kongeriget Danmark |
Død | 2. september 1893 (59 år) København, Kongeriget Danmark |
Gravsted | Holmens Kirkegård |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Arkitekt |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Han var søn af hushovmester hos landgrev Vilhelm af Hessen-Kassel, Heinrich Josef Wolf, tysk født, og Anna Elisabeth f. Hinrichsen fra Haderslev. Samtidig med at han var i tømrerlære hos J.H. Meyer, besøgte han Det Kongelige Danske Kunstakademis skoler, hvor han i 1851 blev optaget og i 1856 vandt den lille sølvmedalje. Han tegnede samtidig privat hos N.S. Nebelong og H.C. Stilling.
Han huskes især som jernbanearkitekt, og hans hovedværker er stationerne på Nordbanen og Klampenborgbanen (1862-64), ved hvilken han tillige var bestyrer af tegnekontoret under daværende ingeniørkaptajn Johan Hedemanns overledelse. Stilen i disse stationer er en blanding af rundbuestil og schweizerstil. Af stationerne er Frederiksberg Station blevet fredet.
I 1864 blev han den kgl. civillistes bygmester, den 1. marts 1867 blev han statsinventarieinspektør, fik titel af kammerassessor og ægtede samme år den 7. november i København Yelva Mathilde Philippa Cathrine Børresen (13. januar 1842 i København – 14. december 1914 sammesteds), datter af skræddermester Iver Børresen og Martine Christine Frederikke Ammondsen. Han blev 1876 ridder af den russiske Sankt Stanislaus' Orden og døde den 3. september 1893.
Han er begravet på Holmens Kirkegård.