Vølve
i den nordiske religion, kvindelig kultspecialist tillagt spådomsevner og kundskaber i sejd / From Wikipedia, the free encyclopedia
En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva = stavbærerske[1]) betegner i den nordiske religion både en kvindelig, spirituel leder og en tilbagevendende mytologisk figur i flere myter. Som kultspecialist blev vølven tillagt spådomsevner og kundskaber i sejd. Indtil religionsskiftet nød vølverne stor respekt, men senere blev de associeret med skadevoldende magi. I middelalderen fik ordet vølve betydningen heks.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/79/Ed0048.jpg/220px-Ed0048.jpg)
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e2/Faroe_stamp_428_The_Prophet.jpg/220px-Faroe_stamp_428_The_Prophet.jpg)
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7f/Odin_og_V%C3%B6lven_by_Fr%C3%B8lich.jpg/640px-Odin_og_V%C3%B6lven_by_Fr%C3%B8lich.jpg)
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ea/Velleda.jpg/320px-Velleda.jpg)
Vanerne rådede for sejd og frugtbarhed, og da Freja var af vaneslægt, var det hende, der lærte Odin og de andre aser op i sejdkunst. I Ynglingatal kaldes hun "blotgydje".[2]