![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/cc/Unitarernes_Hus_Copenhagen.jpg/640px-Unitarernes_Hus_Copenhagen.jpg&w=640&q=50)
Unitarisk Kirkesamfund
From Wikipedia, the free encyclopedia
Unitarisk Kirkesamfund er den eneste nuværende danske unitariske menighed, stiftet under navnet Det fri Kirkesamfund i 1900, under det nuværende navn siden 1992. I 1908 blev en af kirkesamfundets ledere, Mary Westenholz (moster til Karen Blixen), ekskluderet af Folkekirken på grund af sit unitariske engagement, og kirkesamfundet har siden været frikirke.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/cc/Unitarernes_Hus_Copenhagen.jpg/640px-Unitarernes_Hus_Copenhagen.jpg)
Menighedens kirkebygning, Unitarernes Hus, er tegnet af arkitekt Carl Brummer og åbnede i 1927 på Østerbrogade (nuværende Dag Hammarskjölds Allé) i København efter et indsamlingsarbejde, der blandt andet omfattede klaverkoncerter med Nina Grieg.