Ungdomsoprøret
From Wikipedia, the free encyclopedia
Ungdomsoprøret var en antiautoritær strømning i Vesteuropa og USA, der havde sin storhedstid i perioden fra 1965 til 1975[1]. I folkemunde betegnes denne strømning også sommetider som 68-generationen, 68'erne eller hippietiden. Ungdomsoprøret havde blandt andet rødder i beatnik, eksistentiel filosofi, antiborgerlighed og efterkrigstidens kritiske strømninger i kultur og videnskab[2]. De unge mennesker i vesten gjorde oprør mod gældende normer, både i handlinger og påklædning. Tiden satte store spor i samfundet inden for musikken, især rockmusikken, billedkunsten, litteraturen, filmen og familien. Fortalere for de unge i denne tid var blandt de intellektuelle Ole Grünbaum, Klaus Rifbjerg og Ebbe Kløvedal Reich; i dansk rockmusik navne som Young Flowers, Steppeulvene, Alrune Rod og Gasolin. Ungdomsoprøret udviklede sig til et marxistisk oprør blandt studenter på universiteterne i maj 1968 med opstande i Paris og med besættelse af Københavns Universitet. De unge brugte nye midler i deres kamp mod gamle normer, f.eks. happenings, besættelser af huse og undervisningssteder, desuden kom der fra de unge en reaktion mod Vietnamkrigen, mange blev militærnægtere.
![]() | Denne artikels neutralitet er omstridt. (maj 2024) |
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.