Unalaska (ø)
From Wikipedia, the free encyclopedia
Unalaska er en ø i Fox-øerne, der er en del af Aleuterne i den amerikanske stat Alaska. Øen har et areal på 2.722 km² og har 1.759 indbyggere (pr. 2000, fraregnet Amaknak). Den største by er Unalaska, der dels ligger på øen af samme navn, dels på den lille ø Amaknak, der ligger lige ved hovedøen. Størstedelen af byens befolkning bor på Amaknak.
Unalaska | |
---|---|
Geografi | |
Sted | Fox-øerne |
Koordinater | 53°54′N 166°32′V |
Areal | 2722 km² |
Højeste punkt | Mount Makushin (1.800,1 m) |
Administration | |
Land | USA |
Stat | Alaska |
Største by | Unalaska (710 indb.) |
Demografi | |
Folketal | 1.759 (2000) |
Befolkningstæthed | 0,65/km² |
Unalaska er den næststørste ø i Fox-øerne og i hele Aleuterne. Dens kystlinje ser noget anderledes ud end de øvrige øer, idet den har talløse fjorde og halvøer. Den ujævne kystlinje brydes af tre lange, dybe bugter: Beaver-fjorden, Unalaska Bugt og Makushin Bugt. Unalaskas landskab er forrevent og bjergfyldt, og størstedelen af året er de højere dele af øen dækket af sne.
Navnet "Unalaska" er aleutisk, og der er flere teorier om dets oprindelse. Det er tænkeligt, at der er tale om en forvanskning af det russiske "Ounalashka", der igen stammer fra det aleutiske "Nawan-Alaxsxa", der betyder "nær fastlandet".[1]