![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e4/T-kryds.jpg/640px-T-kryds.jpg&w=640&q=50)
Ubetinget vigepligt
From Wikipedia, the free encyclopedia
Ubetinget vigepligt er en færdselsregel, der bestemmer, at trafikanten holde tilbage for trafikken fra både venstre og højre side.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e4/T-kryds.jpg/640px-T-kryds.jpg)
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/74/NO_road_sign_202.svg/220px-NO_road_sign_202.svg.png)
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b8/Finland_road_sign_232.svg/640px-Finland_road_sign_232.svg.png)
Færdselsloven skelner mellem to vigepligtsregler: Ubetinget vigepligt og højrevigepligt. Der er ikke noget i den danske færdselslov, der hedder betinget vigepligt, venstrevigepligt eller ubetinget højrevigepligt.
Ved ubetinget vigepligt skal man holde (vige) for trafik fra begge sider (uden betingelse af siden), modsat højre vigepligt, hvor man skal holde (vige) tilbage for al trafik fra højre side.
For det meste vil ubetinget vigepligt være angivet med hajtænder og færdselstavlen "ubetinget vigepligt", der er symboliseret ved en hvid trekant med rød kant, der står på spidsen. Bemærk, at dette er den eneste færdselstavle, der vender spidsen nedad, hvilket gør, at man hurtigt kan se, hvilken vej der har vigepligt, også selvom man kun kan se tavlen fra bagsiden.
En del steder er der af den ene eller anden grund ikke mulighed for eller vilje til at male hajtænder og opsætte skilte. Her benyttes andre regler og angivelser til anvisning af ubetinget vigepligt, hvoraf en del er nævnt her:
- Stoplinje og den ottekantede tavle "fuldt stop".
- Krydsning over fortov eller cykelsti.
- Udkørsel fra matrikel (p-plads, tankstation, privat indkørsel, færgeleje m.v.).
- Udkørsel fra klart underordnet vej (eksempelvis fra sti eller markvej til større asfalteret vej).
- Udkørsel fra parkeringsplads.
- Ved jernbaneoverskæring, med eller uden bomme.
Alle de steder, hvor ubetinget vigepligt ikke er anvist med afmærkning eller lignende, der gælder altid højre vigepligt (dog lige med undtagelse af vognbaneskift og sammenfletning). Det er typisk tilfældet i villakvarterer, på parkeringspladser og strande. Hvis der ikke findes nogen afmærkning med ubetinget vigepligt i et lyskryds, så gælder der højrevigepligt, hvis lyskrydset ikke virker.