USA's økonomi
From Wikipedia, the free encyclopedia
USA's økonomiske historie er historien om økonomisk vækst. Det begyndte som engelske kolonier med marginalt succesrige økonomier og blev efterhånden til den største økonomi i verden i det 20. århundrede og i begyndelsen af det 21. århundrede. USA's bruttonationalprodukt (BNP) er i dag verdens største med 13,21 billioner dollars.[1]
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. |
USA's økonomi kan beskrives som en kapitalistisk blandingsøkonomi, i hvilken selskaber, andre private virksomheder og enkeltindivider træffer de fleste mikroøkonomiske beslutninger og hvor det offentlige såvel lokalt som nationalt foretrækker at have en mindre rolle i den indenlandske økonomi. Selv om den samlede offentlige økonomi – lokal og national – er relativ stor med 36% af bruttonationalproduktet. De fleste virksomheder i USA er ikke selskaber men selvstændigt erhvervsdrivende. .[2] USA har et socialt sikkerhedsnet, der er en anelse mindre finmasket end andre udviklede nationers og forretningsverdenen reguleres en anelse mindre end de fleste udviklede nationers.[3] Medianen for husholdningerne i USA lå på $43,318.[4]
Den økonomiske aktivitet varierer voldsomt fra sted til sted. For eksempel er New York centret for amerikansk finans, forlag, aviser, radio og TV og reklame, medens Los Angeles er det vigtigste center for film- og fjernsynsproduktion. San Francisco området er et stort center for teknologi. Midtvesten er kendt for sin fabrikation og tunge industri med Detroit som et historisk center for bilindustri og Chicago som et center for regionens forretningsverden og finans. Det sydøstlige USA har store arealer med landbrug og gartneri og en stor turist- og tømmerindustri og på grund lønninger og omkostninger, der er lavere end det nationale gennemsnit, tiltrækker det også fabrikation.
Den største sektor i USA's økonomi er servicesektoren, der beskæftiger 75% af USA's arbejdsstyrke.[5]
Økonomien næres af en overflod af naturressourcer så som kul, olie og sjældne metaller. Alligevel er landet for en stor del af sin energi afhængig af andre lande. Indenfor landbrug er landet storproducent af majs, soyabønner, ris og hvede, ja den gamle prærie kaldes for "verdens brødkurv" på grund af den store landbrugsproduktion.[6] USA har verdens 3. største turistindustri,[7] og er også storeksportør af fly, stål, våben og elektronik. Canada står for 19% (mere end nogen anden nation) af USA's internationale handel fulgt af Kina, Mexico og Japan.
Bruttonationalindkomsten pr. indbygger er blandt de højeste i verden. Indkomsten er således højere end i Vesteuropa, men er fordelt mindre jævnt end der.[8] Siden 1975 har USA haft et opdelt arbejdsmarked, hvor næsten alle stigninger i realindkomsten er gået til de øverste 20% af husholdningerne og med størstedelen af disse stigninger til de allerbedst aflønnede i denne gruppe.[9] Denne polarisering er resultatet af en forholdsvis høj grad af økonomisk frihed.[10]
Den sociale mobilitet i USA set i relation til andre lande er genstand for megen debat. Nogen forskere har fundet, at den sociale mobilitet er lav i forhold til andre OECD lande, specielt sammenlignet med Vesteuropa, Skandinavien og Canada.[11][12][13] Lav social mobilitet kan delvis skyldes USA's uddannelsessystem. Folkeskolen i USA er hovedsagelig finansieret af lokale ejendomsskatter suppleret med midler fra enkeltstaten. Dette resulterer ofte i store forskelle mellem budgetterne i fattige skoledistrikter i fattige enkeltstater og de mere velhavende områder.[14][15] Nogen forskere hævder, at den sociale mobilitet var størst i 1960'erne og begyndte at falde stærkt i 1980'erne.[16] Alan Greenspan, tidligere formand for den amerikanske nationalbank, har antydet at voksende indkomstforskelle og lav social mobilitet eventuelt kan true hele systemet i nær fremtid.[17]