Det Tyske Forbund
From Wikipedia, the free encyclopedia
Det Tyske Forbund blev dannet 8. juni 1815 på Wienerkongressen og bestod af 38 stater (34 fyrstendømmer og 4 bystater). Det afløste Det Tysk-Romerske Rige, som var blevet opløst 1806 som en følge af Napoleonskrigene. Forbundets to vigtigste og største medlemmer var Preussen og Østrig. I 1829 bestod det af et samlet areal på omkring 630.100 km2 og talte henved 29,2 millioner indbyggere.
Tyske Forbund Deutscher Bund | |
---|---|
Konføderation | |
1815–1866 | |
Det Tyske Forbund i 1820 med rød. De to store lande - Kejserriget Østrig (gul) og Kongeriget Preussen (blå) - lå ikke helt inden for Det Tyske Forbunds grænser. | |
Hovedstad | Frankfurt |
Præsident | |
Parlament | |
Historie | |
8. juni 1815 | |
• Ophørt | 23. august 1866 |
Antallet af forbundsstater mindskedes efterhånden som følge af, at fyrstehuse arvede andre stater, og bestod i 1863 af 35 stater. Utilfredshed med forbundet førte flere gange til forsøg på en egentlig genskabelse af et tysk rige, således under revolutionerne 1848-1849. I 1866 opløstes forbundet, efter at Preussen på Bismarcks initiativ havde besejret Østrig, og afløstes af Det Nordtyske Forbund (1867-71).