Tureby Station
station på Lille Syd / From Wikipedia, the free encyclopedia
Tureby station er en af de oprindelige stationer på Sydbanen (fra 1924 Lille Syd) og bygningen fremstår i sit ydre stort set som i 1870. Selv om stationen kom til at ligge i udkanten af Tureby Overdrev og ligger nær landsbyen Algestrup (Alkestrup) – vest for jernbanen – fik den navn efter den noget fjernere liggende Turebylille og Turebyholm (med Tureby Kirke).
Tureby Station | |||
---|---|---|---|
Overblik | |||
Land | Danmark | ||
Stationstype | Krydsningsstation | ||
Adresse |
Turebyvej 6 4682 Tureby | ||
Kommune | Køge Kommune | ||
Jernbane | Lille Syd | ||
Nabostationer | Haslev Station, Herfølge Station | ||
Forkortelse | Th | ||
Afstand | 65,6 km fra København H | ||
Perron(er) | 2 | ||
Perronspor | 2 | ||
Transport | |||
Operatører | DSB | ||
Togforbindelser | Regional | ||
Buslinjer | 241 |
Stationen havde fra ca. 1908 et Siemens & Halske mekanisk sikringsanlæg, der i 1985 blev udskiftet med et sikringsanlæg DSB type 1977 og der indførtes fjernstyring fra FC Roskilde.
Sidespor og læssevej lå nord for stationsbygningen på samme side af hovedsporene som denne. I dag er sporanlægget reduceret til to togvejsspor.
Foruden de huse jernbaneselskabet SJS opførte i forbindelse med stationen, byggedes en treetages hjørneejendom overfor stationen og mod syd – op mod Grevindeskoven – opførtes en kro, til hvilken greven på Bregentved overførte sin bevilling fra Sonnerup Kro. Udover dette er der ikke sket nogen byudvikling i stationens umiddelbare nærhed, men Algestrup er efterhånden vokset hen til stationen.
I slutningen af 2015 og starten af 2016 blev stationsbygningen revet ned, og erstattet af venteskur og parkeringspladser.