Trivial Pursuit
From Wikipedia, the free encyclopedia
Trivial Pursuit er et paratvidenspil opfundet af Chris Haney og Scott Abbott i 1979. Spillet findes i forskellige udgaver anlagt efter emne eller målgruppe. På verdensplan er spillet solgt i mere end 75 millioner eksemplarer.
Trivial Pursuit | |
---|---|
Designer | Chris Haney og Scott Abbott |
Udgiver | Horn Abbot Ltd. Parker Brothers Hasbro |
Udgivelsesår | 1981 |
Antal spillere | 2-36 (kan spilles i hold) |
Aldergruppe | Fås i både børne- og voksenudgaver |
Opsætningstid | 1 min. |
Spilletid | 90 min. |
Strateginiveau | Ingen |
Tilfældighed | Middel |
Vigtige færdigheder | Paratviden, Almen viden, Populærkultur |
I den klassiske udgave er spørgsmålene inddelt i seks kategorier (Geografi, Underholdning, Historie, Kultur/litteratur, Natur/Videnskab og Sport/Fritid). Spørgsmålene læses fra et spørgsmålskort. Spillerne svarer efter tur, idet en spiller dog kan fortsætte med at svare, hvis denne formår at svare korrekt. Svarer en spiller korrekt mens vedkommende har sin spillebrik placeret på et kategorimærkefelt, erhverves et såkaldt kategorimærke (populært kaldet en "ost"), og når en spiller har erhvervet seks forskellige kategorimærker svarende til de seks kategorier, kan vedkommende forsøge at vinde spillet på spillepladens midte ved enten at besvare et spørgsmål i en kategori valgt af modspillerne eller ved at besvare et forud vedtaget antal spørgsmål fra et spørgsmålskort.