![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/93/Berryteuthis_magister.jpg/640px-Berryteuthis_magister.jpg&w=640&q=50)
Tiarmede blæksprutter
From Wikipedia, the free encyclopedia
Tiarmede blæksprutter (Decapodiformes) er en overorden i klassen blæksprutter. De er kendetegnet ved at have stilkede sugekopper med kitinringe. To af de ti arme er lange fangarme. Kroppen er typisk relativt slank og forsynet med finner.[1] De varierer meget i størrelse, fra kolosblæksprutten og kæmpeblæksprutten der kan blive over 10 meter lange og er verdens største hvirvelløse dyr, til arterne i ordnen Idiosepida med en typisk kropslængde på kun 1-2 cm.[2]
Tiarmede blæksprutter | |
---|---|
![]() Berryteuthis magister | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Mollusca (Bløddyr) |
Klasse | Cephalopoda (Blæksprutter) |
Underklasse | Coleoidea (Ægte blæksprutter) |
Overorden | Decapodiformes Young, et al., 1998 |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Tiarmede blæksprutter er rovdyr, der findes i alle verdens have, både nær bunden og i de fri vandmasser, men der er ingen blæksprutte-arter i ferskvand.[2] Nogle arter lever mest alene, mens andre forekommer i store stimer. Flere arter er spiselige og fanges i store mængder af fiskere, også i Danmark.[3][4][5] De vokser generelt meget hurtigt og lever typisk kun ét eller nogle få år. De yngler kun én gang i livet, og dør kort efter de har lagt deres æg.[2][3] Arten Humboldt har nogle af biologiens hårdeste materialer i sit næb.[6]