Dødsmetal
From Wikipedia, the free encyclopedia
Dødsmetal (på engelsk death metal) er en ekstrem undergenre af heavy metal, som er karakteriseret ved forvrænget nedstemte guitarer, dobbelte stortrommer spillet i et maskingeværlydende tempo, growlede vokaler, og et hurtigt kaotisk lydbillede fyldt med temposkift adskilt af foruroligende pauser. Denne ofte dystre lyd er ofte tilføjet sangtekster omhandlende død, vold og lemlæstelse taget fra splatter- og slasher-film, eller satanisme og okkultisme.
Dødsmetal | |
---|---|
Stilistisk oprindelse: | Thrash metal[1] Tidlig black metal[2] |
Kulturel oprindelse: | Midten af 1980'erne. (Især i Florida)[3] |
Typiske instrumenter: | Vokal − Guitar − Bas − Trommer |
Mainstream popularitet: | Undergrunden i 1980'erne, men med en smule popularitet i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 90'erne. Siden da har populariteten været lav. |
Undergenrer | |
Brutalt dødsmetal − Melodisk dødsmetal − Teknisk dødsmetal – Goregrind – Death 'n' roll | |
Fusionsgenrer | |
Blackened death metal − Death/doom − Deathcore | |
Regionale scener | |
Florida − New York – Sverige − Storbritannien − Brasilien − Japan | |
Andre emner | |
Ekstremmetal − Growl − Blast beat | |
Dødsmetal udviklede sig fra thrash metal i midten af 1980'erne, stærkt inspireret af de førende thrashbands Slayer[4] og Kreator[5] samt tidlige black metal-grupper som Celtic Frost.[4] Inden for selve dødsmetalscenen var Possessed og Death nogle af de førende bands i midten af 1980, og dødsmetallens fødeår menes at være omkring 1987 ved udgivelsen af Deaths debutalbum Scream Bloody Gore. Dette gjorde deres hjemby Tampa i Florida til et midtpunkt for denne nye scene, som blev yderligere populariseret af grupperne Obituary og Morbid Angel. Pladeselskaber som Roadrunner, Earache, Peaceville og Nuclear Blast fik øjnene op for denne nyopblomstrede genre, og begyndte at skrive kontrakter med massevis af grupper.[6] Scenen begyndte at brede sig, blandt andet til New York med grupper som Suffocation, Immolation og Incantation, hvor rytmer, taktarter og temposkift kom til at spille en afgørende rolle i lydbilledet. Over på den anden side af Atlanten tog Sverige også godt imod stilen fra USA med dannelsen af grupper som Nihilist (senere Entombed), Carnage og Dismember, der blandede den med deres D-beat punk og grindcore inspirationer, som førte til en lidt mere iørefaldende lyd end traditionelt dødsmetal. Alt dette medførte, at genrens popularitet voksede i et par år. I begyndelsen af 1990'erne begyndte flere bands at gå nye veje ved at tilføje andre elementer til dødsmetal, som førte til en række under- og fusiongenre.[7] Eksempelvis begyndte death/doom bevægelsen at tage form i Storbritannien og melodisk dødsmetal i Sverige. Samtidig begyndte dødsmetalbevægelsen at miste tilstrømning og populariteten, idet flere pladeselskaber stoppede med at skrive kontrakter. Til dato er dødsmetal hovedsageligt en undergrundsgenre, selvom visse bands som Cannibal Corpse, Death, Morbid Angel og Obituary har oplevet større kommerciel succes.[8]