![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e5/Tannforsen.jpg/640px-Tannforsen.jpg&w=640&q=50)
Tännforsen
From Wikipedia, the free encyclopedia
Tännforsen er et vandfald i Tännforsen Naturreservat i Åre Kommune i det vestlige Jämtlands län, cirka 22 kilometer fra Åre.[1] Det er et af Sveriges største vandfald med en falddybde på 38 meter, heraf de 32 meter i lodret fald. Tilsammen med bredden af vandfaldet på 60 meter har vandfaldet en overflade på 1.920 kvadratmeter, hvilket er det største i Sverige.[2]
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e5/Tannforsen.jpg/640px-Tannforsen.jpg)
Vandfaldet udgør en del af Indalsälven og forbinder Tännsjön med Östra Noren. Mængden af vand som passerer vandfaldet varierer alt efter årstid. Der er mindst vand i perioden december til februar, hvor Tännforsen dækkes af et isskrud. I et gennemsnitligt år, hvor vandgennemstrømningen opnår sit højdepunkt i perioden maj til juni, kan 400 kubikmeter vand eller mere strømme over vandfaldets top hvert sekund.[2]