Søofficersuddannelsen
From Wikipedia, the free encyclopedia
Søofficersuddannelsen er det danske forsvars uddannelse til officer i Flåden, benævnt en søofficer. Uddannelsen til søofficer blev grundlagt i 1701 og er dermed den ældste af sin art i verden.[1][2] I 2019 indførtes løjtnantsuddannelsen, hvorefter Officers- og Løjtnantsuddannelsen for Søværnet benævnes Officersuddannelserne for Søværnet.[3]
Søværnets Officersskole | |
---|---|
Aktiv | 26. februar 1701 (323 år) |
Land | Danmark |
Værn | Søværnet |
Myndighedsniveau | IV |
Overordnet myndighed | Forsvarsakademiet |
Del af | Forsvaret |
Placering | Svanemøllens Kaserne, København Ø |
Kaldenavn(e) | SOS |
Årsdage | 26. februar 1701 |
Hjemmeside | Forsvaret.dk/SOS |
Ledere | |
Chef | KD Michael G. Landmark |
Uddannelserne omfatter undervisning i maritime operationer, ledelse og styring i Flåden,[4] samt fag som statskundskab med særlig fokus på sikkerheds- og forsvarspolitik. Uddannelserne har særlige moduler, der afhængigt af valgte retning sætter én i stand til at udføre navigation, vedligeholde og reparere maskineri og elektronik om bord på Søværnets enheder.[5] Uddannelserne til søofficer varer fra 1-2 år til lige under 3 år, afhængig af uddannelse og retning.[6]