AIS: Automatic Identification System er et maritimt radiosystem til automatisk identifikation af skibe og andre enheder i forbindelse med søfart. Systemet fungerer ved at fartøjer, som er udstyret med en AIS-radiotransponder med mellemrum udsender en digital radiobesked på et reserveret VHF-bånd.
AAAA: er en meget udbredt forkortelse i shipping og står for "Always Accessible Always Afloat".
Afdrift: er vindens påvirkning af et skibs styrede kurs. Vinklen mellem den styrede kurs og den sejlede kurs kaldes afdrift.
Aflaster (sejl): Aflaster / ensretter Fald, ved at sørge for at tovet kun kan løbe en vej gennem aflasteren.
Always Afloat or Safe Ground: benyttes i forbindelse med beskrivelsen af et skibs stand, når det er i havn.
Anduve: At sejle imod noget, at anduve en kyst eller en havn. Termen anvendes også om en korttype; anduvningskort. Hvor man går fra oceankortene til besejlingskort.
Anker: Kroglignende metalgenstand der griber fast i havbunden, og derved forhindrer skibet i at flytte sig
Amningsmærker: er målemærker på et skibs for- og bagende, som angiver skibets dybde i vandet
AAOSA: et akronym for Always Afloat or Safe Ground, se oven for.
Aptering: fast indretning på skibet, oftest i forbindelse med beboelsesområderne om bord
Aspirant: En elev, som er ved at uddanne sig til skibsofficer. I søværnet hedder en aspirant en kadet.
Misvisning: Angiver vinklen mellem sand nord og magnetisk nord.
Bagbord: Venstre side af et fartøj, betragtet i skibets naturlige sejlretning.
Bak: Løftet dæk forskibs. Oftest er her anbragt ankerspil, pullerter og fortøjningsgrej
Bakke op: Rette mad an, servere mad.
Baksmønstring: Stille op i rækker på dækket, klar til at modtage ordrer.
Bakstørn: Ryde af efter et måltid, herunder vaske op eller gøre rent om læ. Begrebet benyttes også om den person, hvis tur det er at gøre dette.
Ballast: En tungt materiale, for eksempel vand, sten eller bly, der tynger et skib og derved stabiliserer det.
Banje: Et opholds- og soverum for besætningen. Denne bruges ofte også til skafning, og andre gøremål.
Banke:
Banke pæle: Vil sige, at stævnen, gerne i hårdt vejr, bliver løftet ud af vandet, når den så rammer tilbage i vandet kan der opstå ret kraftige rystelser gennem skibet.
Barm: Forstærkning på sejlet, hvor skøde og fald er forankret.
Bedding: En bådplads på en havn eller et værft på landjorden, hvor skibet kan bygges/repareres eller blot overvintre, modsat Dok, som er placeret i vandet
Befaren Skibsassistent: Uddannet Skibsassistent med erfaring
Bestiklukaf: Det rum (aflukke) i et skib hvor søkortskortarbejde, positionsberegninger og andre navigationsmæssige opgaver foregår
Bidevind: Sejlskibe der sejler op imod vinden, men stadig får fremdrift.
Bredde: Bredden (moulded) er den største tværskibs afstand midtskibs, målt på spanternes yderside. Den mouldede bredde anvendes til beregninger på skibet. Den unmouldede bredde er det bredeste sted målt på skibets beklædning.
Deviation: De magnetiske påvirkninger et skib påvirker et magnetkompas med. Størrelsen af deviationen ændrer sig som funktion af skibets kurs. Nogle skibe kan have så voldsomme deviationer, at de skal tages med i kursberegningerne, mens man helt kan se bort fra dem på andre skibsfartøjer. Der er et krav om, at alle skibe skal være udstyret med en deviationskurve, som mere eller mindre ligner en sinuskurve. Selvom man i dag bruger gyrokompas, skal alle skibe være udstyret med et magnetkompas, i tilfælde af elektronikken svigter.
Gaffel: gaflen (eller kloen) er den del af en gaffelrig der går ind og former en slags gaffel omkring masten, den giver sejlet mulighed for at dreje i forhold til vinden
Klyverbom: forlængelse af bovsprydet, denne holder klyveren, jageren, og flying jib'en
Knob: Fartmål for sømil / time. Udtrykket stammer fra gammel tid, hvor skibene havde et tov med et drivanker i enden og knob bundet langs tovet med et fast mellemrum. Man målte da hastigheden ved at tælle antallet af knob over en bestemt tid.
Krydstogtsskib: Et skib med (udover besætningen) passagerer på krydstogt, dvs. krydser havene. Flytrafikken erstatter de (oceangående) passagerskibe, er et krydstogtsskib (eng.: a sea cruiser) Et passagerskib, hvor passagererne er turister på krydstogt. Et krydsstogtskib er et flydende hotel i form af et højhus monteret på et jernskrog, til sejlads navnlig sejler mellem havne der er turistdistinktioner og med korte ophold ved hver destination. Slutddestinationen er den samme som udgangsdestinationen, det vil sige at sejladsen er et mål i sig selv krydstogt-turisme. Sejler efter forudbestemt rute (sejlplan), herunder trænger dybt ind i f.eks. maleriske norske fjorde. Afløseren for de gamle (evt. oceangående) passagerskibe (passagerdampere). Et krydstogtskib er ofte i gevaldige dimensioner og i mange rentable etager over vandlinjen. (eng.: a sea cruiser)
Kutter: var oprindelig et mindre sejlskib med kun en mast. Hovedsejlene er gaffelsejl og topsejl. Har desuden tre forsejl: fok, klyver og jager. En kutter er desuden en betegnelse for et lille (motorfremdreven) fiskefartøj.
Kvejle: ordne tove/reb, så de ligger pænt i ringe/spiraler på dækket
Køje: soveplads i form af skibsbriks, i kahyt eller andet steds. At gå til køjs: at lægge sig for at gå til ro
Køl: nederste del af skibets skrog, som forløber i hele skibets længde
Læ: modsat luv (vindside), eller ophold i skibets indre.
Lægirig: Når båden selv søger imod læ - man skal kontrastyre for at undgå det.
Længde pp: Længden mellem perpendikulærerne måles som afstanden i konstruktionsvandlinjen mellem agterkant af forstævn og forkant af agterstævn (rorstævn) eller ved krydserhæk til rorstammens akse.
Løjgang: En tværskibs skinne, tov eller anden anordning på et sejlskib hvorpå et sejls skøde er fastgjort så skødepunktet let kan flyttes
Låring: Den del af skibet der ligger imellem Bælgen (midten) og Hækken (agterste del af skibet)
Rorgænger: den der betjener styret / roret på skibet. Underlagt Styrmanden
Rundholt: Et aflangt stykke træ, som er tilvirket så det er rundt i hele sin længde. Master, bomme og ræer er eksempler på rundholter
Ræling: den øverste del af siden på en båd eller et skib. Det er som oftest i form af en række pæle, med enten wire, tov eller faste stænger imellem pælene.
Røstjern: Et beslag hvorved vanterne (se vant) fastgøres til bådens skrog
Skøde: Et tov eller talje, som er fastgjort i et sejl, for at kunne trimme sejlet i forhold til vinden og dermed opnå fremdrift
Skålninger: Ribber - sædvanligvis af træ - der sidder ca. halvvejs oppe, rundt om masten på større sejlskibe (galeaser, skonnerter) for at beskytte mod gnavning fra pik'ens (fr. pique=spids) klo. Pik'en er den øverste bom, der i en ca. 45 graders vinkel opad udspænder sejlet på et gaffelrigget skib. Ind imod masten sidder der en klo, og det er denne, der så får lov til at slide på skålningerne til fordel for selve masten
Spiler: Sejl, der anvendes når man sejler med vinden. Typisk ligner det et udsnit af en kugle og hænger højt i masten og rækker ud over spidsen af båden. Faconen på spileren gør, at den ikke kan anvendes til at sejle imod vinden.
Sprydsejl:
Spygat: En åbning i et skibs fribord, der tillader at vand kan løbe af dækket
Stag: En wire eller tov, der støtter en mast i langskibs retning
Stagfok: fok beregnet til at sidde på stagene, se stagsejl
Trim: Indstilling af rig og skøder, der får båden til at sejle fremad. Et godt trim er når båden sejler godt. Sejler man med et dårligt trim må man "trimme om" og få båden til at sejle bedre.
Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten
