Sættevogn
From Wikipedia, the free encyclopedia
En sættevogn er en type anhænger der spændes på en såkaldt skammel som er monteret oven på et chassis, i modsætning til kærrer og påhængsvogne, der er spændt fast for enden af chassiset. En undtagelse herfra er ledbussen, det lovmæssigt er betegnet som et sættevognstog, men hvor sammenkoblingen ikke ses tilsvarende på andre køretøjer på vejene.
Ideen med en sættevogn er at halvdelen af læsset hviler på akslen / akslerne i bagenden, mens den anden halvdel via sammenkoblingen overføres til bilens aksler. Ofte kan skamlen flyttes frem og tilbage for at udnytte lastbilens akseltryk optimalt. Her kan vægten delvis lægges på forakslen, hvor andre anhængertyper enten overfører vægt til bagakslen alene eller slet ikke overfører vægt.
I Danmark er den maksimale lovlige længde for et sættevognstog 16,50 m, dog 18,75 m for ledbusser. Modulvogntog på op til 25,25 meters længde tillades på de danske motorveje og visse forbindelser til industriområder, broer og havne. Her kan en almindelig lastbil med lad trække en sættevogn efter sig ved hjælp af en dolly, eller en kærre kan kobles efter et almindeligt sættevognstog. Enhederne må dog ikke hver især være længere end de gældende regler for traditionelle enkeltvognstog.
På billedet øverst til højre ses at sættevognen (den røde del) hviler på lastbilen (ofte kaldet trækker eller sættevognstrækker). Denne type sættevogn anvendes typisk til fjerndistribution og engros transport af gods på paller.
Sættevogne er nok den mest varierede køretøjstype der kører på danske veje, når man ser på opbygningernes formål og brug. Ikke alene har man sættevogne svarende til næsten enhver lastbil-opgave, man har også et utal af specialkonstruktioner og redskaber, der er registreret som sættevogne.
De almindeligste vogntyper på vejene er gardintrailere, køletrailere, containertrailere, tipsættevogne, tanksættevogne og fladvogne. Selv inden for disse overordnede kategorier er der mange forskellige undertyper.