Swab
dansk dj og musikproducer / From Wikipedia, the free encyclopedia
Swab (borgerligt navn Jesper Schwabe Andersen) er en dansk dj og musikproducer, der er medlem af grupperne Bumsestilen, Manus Nigra, Say Fåk (Swab & Christopher McLaughlin) og Kong Salami samt dj for freestylekollektivet Ordets Magt.
SWAB | |
---|---|
![]() SWAB live | |
Information | |
Pseudonym | DJ Swab |
Født | Jesper Schwabe Andersen 1980, Herning, Danmark |
Genre | hiphop, trip hop |
Beskæftigelse | DJ, Musikproducer, Elektronisk musiker |
Aktive år | 2000-nu |
Pladeselskab | Idiotsikker Records / Tall Man Records |
Associeret med | Bumsestilen, Manus Nigra, Kong Salami, Ordets Magt |
Påvirket af | DJ Shadow, Portishead, Massive Attack, Cut Chemist |
Instrumenter | |
Elektroniske musikinstrumenter | |
Eksterne henvisninger | |
Officiel side |
I 2001 udgav han sit første soloalbum, men har primært haft koncentreret sig om arbejdet med Bumsestilen. Desuden spiller han ofte som dj inden for genrerne hiphop, elektronisk, dubstep, reggae og soul/funk.
Han har produceret og ageret dj for rappere som Professor P, Trepac, Kasper Spez, Dialekten, D-On, og folk som Kong Salami, Tonny Flex, Southern Gothic Choir m.fl., samt remixet for bl.a. Pharfar, Postyr Project, Indigo Sun, Kill Screen Music, Southern Gothic Tales og M-Cnatet.
Han har også komponeret musik til diverse reklamer og lavet lyddesign og lydidentitet for virksomheder som bl.a. Innovation Lab ligesom han har medvirket på diverse kompilationer gennem årene.
D. 13. maj 2013 udgav Swab sit andet soloalbum Panorama Playground, der, udover nogle få udvalgte amerikanske rappere, primært vil bestå af sangnumre og instrumentaler. Albummet blev udgivet i samarbejde med den danske tøjkæde qUINT og er blevet modtaget meget positivt af anmelderne. Derudover er han eksklusiv producer på Gråzones’ kommende EP og leverer produktioner til diverse danske rappere som fx Sawyer og Ham Den Lange.