![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b5/Detailed_map_Sv%25C3%25ADnoy_001.jpg/640px-Detailed_map_Sv%25C3%25ADnoy_001.jpg&w=640&q=50)
Svínoy
ø på Færøerne / From Wikipedia, the free encyclopedia
Svínoy (dansk Svinø) er en færøsk ø i Norderøernes region. Svínoy bygd er den eneste bygd på øen. Navnet kommer fra en myte om nogle grise som svømmede fra en anden ø til Svínoy. Der har dog aldrig været nogen form for svineavl på øen.
Svínoy | |||
---|---|---|---|
| |||
Kommune | Svínoyar kommuna | ||
Indbyggere | 38 (2011) | ||
Areal | 27,4 km² (rang 10) | ||
Højeste punkt | Havnartindur, 586 moh | ||
Antal fjelde | 7 | ||
Bygder | Svínoy bygd | ||
Markatal | 32-04-00 mk.gl.sk. |
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/71/Faroe_stamp_350_svinoy.jpg/320px-Faroe_stamp_350_svinoy.jpg)
Indbyggerne lever mest af fiskeri og landbrug, nogle få har arbejde uden for øen. I slutningen 1990erne blev der anlagt en bådehavn og bygget en meget stor moderne kostald på øen, som i dag er den eneste stadig i brug. Sammen med naboøen Fugloy udgør Svínoy Færøernes nordøstligste del. Begge øerne er stærkt truet af affolkning. Da der anno 2006 ingen fastboende børn er på øen er skolen nedlagt og benyttes til forsamlingshus og til ophold for turister. Øen er meget populær i sommerperioden.
Syd for bygden ved åen Storá ligger der et anlæg til produktion af 1 million laksesmolt om året. For tiden, er anlægget ikke i drift.
Bygden Svínoy ligger i bunden af bugten Svínoyarvík på østsiden af øen. En dalsænkning fører til vestsiden af øen til Eiði. Det er mest her postbåden Másin lagde til 1-2 gange om dagen med sejlads til og fra Hvannasund. Másin blev i 2009, efter mere end 50 års tro tjeneste, erstattet af en anden nyere postbåd. Ved dårlig vestenvind, og postbåden ikke kan ligge til ved Eiði, sejler den i stedet rundt om øen og ligger til inde i Svínoyarvík. Der er ca. 1 km fra Eiði til selve bygden på østsiden.
Man kan også komme til Svínoy med helikopter. Der har været helikopter forbindelse fra Tórshavn og Klaksvík siden 1980erne. Den besøger øen 3 gange om ugen, og bruges også ved akut lægebehov.
William Heinesen skrev i 1957 "Grylen", som var baseret på et sagn, han var blevet fortalt af Esmar Hansen, der var født på Svinoy, og som var købmand/importør i Tórshavn fra 1950erne til sin død i 1988. Til trods for at William Heinesen skrev fiktion, så har de gamle på Svinoy bekræftet, at hans beskrivelse af sagnet om Grýlur (en bussemand, hvormed man skræmmer børn) er korrekt.