![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/51/13MPL_Spitfire.jpg/640px-13MPL_Spitfire.jpg&w=640&q=50)
Supermarine Spitfire: Dimensioner, ydelse og bevæbning
From Wikipedia, the free encyclopedia
Den Britiske Supermarine Spitfire er et af de mest berømte Jagerfly fra 2. verdenskrig. Det grundlæggende flystel viste sig at være ekstremt tilpasningsdygtigt, og i stand til at håndtere langt kraftigere motorer og større belastninger end flyets oprindelige rolle som kortdistance interceptor havde krævet. Dette førte til 24 marks (hovedtyper) og et stort antal undervarianter af Spitfire, og flyet blev produceret både før, under og efter 2.verdenskrig i et konstant arbejde for at tilpasse flyet til kravene fra Royal Air Force, og for med succes at gå i kamp mod de stadigt forbedrede fjendtlige fly.
Spitfire | |
---|---|
![]() | |
Rolle | Jager |
Oprindelsesland | Britisk |
Fabrikant | Supermarine |
Designer | R. J. Mitchell, Joseph Smith |
Første flyvning | 5. marts 1936 |
Introduktion | 1938 |
Ophørte tjeneste | 1955, RAF |
Primær bruger | Royal Air Force |
Produceret | 1938–1948 |
Antal bygget | 20.351 stk. |
Videreudviklet til | Seafire, Spiteful |
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d3/SpitI19a.jpg/640px-SpitI19a.jpg)
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f0/Spitfire_VBs_40_Sqn_SAAF_with_pilots_at_Gabes_1943.jpg/640px-Spitfire_VBs_40_Sqn_SAAF_with_pilots_at_Gabes_1943.jpg)
Spitfire blev også modificeret til at gøre tjeneste ombord på Royal Navys hangarskibe; i denne rolle blev de omdøbt til Supermarine Seafire. Selv om den første udgave af Seafire, Seafire Mk.Ib, var en lige-ud-af-landevejen ombygning af Spitfire Mk.Vb, fik efterfølgende varianter en særdeles nødvendig forstærkning af det grundlæggende flystel plus ændringer i den øvrige udrustning som tilpasning for at overleve det krævende maritime miljø. Som et resultat af dette var senere Seafire varianter som regel tungere og, navnlig med Seafire Mk.XV/XVII og F. Mk.47, meget forskellige fra deres landbaserede modstykker.
Det er bemærkelsesværdigt at igennem hele designprocessen, der fandt sted over tolv år fra 1935 til 1948, var der ikke nogen prominente fejl ved det grundlæggende design; dette er et virkeligt bevis for den oprindelige genialitet af Reginald J. Mitchell, hans efterfølger Joseph Smith, og de designteams som de ledte.[1]