![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2f/Blue_vacuum_cleaner.svg/langda-640px-Blue_vacuum_cleaner.svg.png&w=640&q=50)
Støvsuger
From Wikipedia, the free encyclopedia
En støvsuger er en husholdningsmaskine, der anvendes til opsamling af støv og snavs fra møbler, tæpper og gulve i hjemmet og på arbejdspladser.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2f/Blue_vacuum_cleaner.svg/320px-Blue_vacuum_cleaner.svg.png)
Maskinen fungerer ved hjælp af en pumpe, som danner et vakuum i et rør og suger luften med støv og snavs ind gennem et mundstykke og en slange. Støvet samles i en pose inden i støvsugeren. Luften passerer gennem en række filtre, hvor de fineste støvpartikler fjernes.
Den første elektriske støvsugere blev opfundet i USA i 1868, og omkring 1900 begyndte den egentlige industrielle seriefremstilling. I Danmark var selskabet Titan pionerer indenfor støvsugere, men fra 1910 begyndte den største danske producent, Fisker & Nielsen A/S, at producere den fortsat eksisterende Nilfisk-støvsuger. Allerede i 1930'erne var støvsugeren meget udbredt. I 1960'erne havde 96 % af husstandene en støvsuger, og i dag opgør Danmarks Statistik ikke længere støvsugere i sin statistik over husstandenes besiddelse af varige forbrugsgoder.
Før støvsugeren blev almindelig, benyttedes ofte i stedet tæppefejemaskiner til rengøring af tæpper.