Stregætsning
From Wikipedia, the free encyclopedia
Stregætsning er en grafisk trykteknik, hørerende under dybtryk. Det er samtidig betegnelsen for selve det grafiske blad eller trykket. Ved stregætsning dækkes trykpladen, der som oftest er af kobber eller zink, med et tyndt lag ætsegrund (hårdgrund). Heri ridses motivet så metallet blottes bagved, og pladen udsættes for et syrebad, hvor der ætses ned i de ridsede aftegninger. Herved dannes de fordybninger, hvor trykfarven kan ligge inden den trykkes over på papiret. Stregætsning hører under radering, en term, der indimellem optræder synonymt med stregætsning, men som også bruges som samlebetegnelse for en større gruppe af grafiske teknikker. De første stregætsninger kendes tilbage fra begyndelsen af 1500-tallet. (Kilde: E. Fischer, J. Graff et.al. (1970) Europæisk Grafik – Et billedudvalg fra Den Kongelige Kobberstiksamling, Statens Museum for Kunst)