![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9d/Str%25C3%25B8get%252C_Copenhagen.jpg/640px-Str%25C3%25B8get%252C_Copenhagen.jpg&w=640&q=50)
Strøget (København)
gågade i København / From Wikipedia, the free encyclopedia
Strøget er en berømt gågade i Indre By København, der fører fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv og har en længde af ca. 1,1 km.[1] Strøget er fællesbetegnelsen for strækningen, der omfatter de fem gader Frederiksberggade, Nygade, Vimmelskaftet, Amagertorv og Østergade.
For alternative betydninger, se Strøget. (Se også artikler, som begynder med Strøget)
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9d/Str%C3%B8get%2C_Copenhagen.jpg/640px-Str%C3%B8get%2C_Copenhagen.jpg)
Strøget er hverken den første eller længste gågade i verden; Strøget var verdens længste gågade, da den åbnede i 1962, men den er senere blevet overhalet, blandt andet af Rue Sainte Catherine i Bordeaux.[2] Men den er stadig en af Europas længste gågader.
Navnet Strøget kommer af strøg i betydningen strækning. Det blev oprindeligt brugt om Østergade i sommerrevyer i 1876 og 1883 men kom efterhånden til at dække hele gadeforløbet mellem Rådhuspladsen og Kongens Nytorv. Før da kaldte man det for Ruten eller Routen.[1][3][4] Efter 1962 benyttedes en tid navnet Gågaden, men efter at andre gader også blev gågader, gled det navn ud.[3]