Storøstasiatiske velstandssfære
From Wikipedia, the free encyclopedia
Den Storøstasiatiske velstandssfære (Kyūjitai: 大東亞共榮圈, Shinjitai: 大東亜共栄圏 Dai-tō-a Kyōeiken) var et begreb som blev skabt og fremmet af Kejserriget Japan i 1930'erne og 1940'erne med det formål at skabe en selvforsynende blok af "asiatiske lande, som var under Japans førerskab og uafhængige af Vestlige magter".[1]
Japans eksperiment med finansiel imperialisme har fået betegnelserne "yen diplomati" eller "yen blokken", og rummede såvel officielle og halvofficielle kolonier. I perioden mellem 1895, hvor Taiwan blev annekteret, og 1937, hvor den 2. kinesisk-japanske krig brød ud, styrede og ledede japanske pengespecialister i Tokyo programmer for koordinerede reformer af pengevæsenet i Taiwan, Korea, Manchuria og de japansk kontrollerede øer i Stillehavet. Disse reformer havde til formål at opbygge et netværk af politiske og økonomiske forbindelser. Disse tiltag strandede på den senere fiasko med den storøstasiatiske velstandssfære.[2]
Sfæren blev oprettet af den japanske premierminister Fumimaro Konoe, i et forsøg på at skabe et Storøstasien bestående af Japan, Manchukuo, Kina og dele af Sydøstasien som ifølge den japanske propaganda ville betyde en ny international orden, som søgte ‘fælles velstand’ for asiatiske lande, som ville komme til at dele velstand og fred, fri af vestlig kolonialisme og dominans.[3] De militære mål med denne ekspansion omfattede isolation af Australien og flådeoperationer i det Indiske ocean.[4]
Dette var imidlertid blot et af en række slogan og begreber, som blev brugt som retfærdiggørelse af japansk aggression i Østasien i 1930'erne og frem til slutningen af 2. verdenskrig, og begrebet "Storøstasiatiske velstandssfære" huskes i dag stort set kun som en facade for japansk kontrol over besatte lande under 2. verdenskrig hvor marionetregeringer manipulerede de lokale befolkninger og økonomier til fordel for Kejserriget Japan.
Negative bibetydninger, som mange stadig forbinder med begrebet "Storøstasien" (大東亜) er stadig en af en række vanskeligheder, som det årlige Østasiatiske topmøde står overfor. De blev indledt i 2005 for at diskutere mulighederne for etablering af et stærkere og mere forenet østasiatisk fællesskab.