Spændingsdeler
From Wikipedia, the free encyclopedia
En spændingsdeler er et delkredsløb i elektroniske kredsløb, hvor man bruger to eller flere modstande til at dele en elektrisk spænding i lige så mange mindre spændinger, som uanset størrelsen på den delte spænding altid vil have det samme indbyrdes forhold.
I diagrammet til højre ses en spændingsdeler med to modstande, som deler en spænding op i to mindre spændinger, og .
Ud fra Ohms lov og reglen om at serieforbundne modstande samlet yder en modstand der er lig med summen af de forbundne modstande kan man påvise, at spændingerne over modstandene i en spændingsdeler er givet ved
hhv.
Det ses, at så længe modstandene har konstante værdier, vil spændingen over en af modstandene altid udgøre en konstant brøkdel af den samlede spænding over spændingsdeleren. Som en konsekvens af Kirchhoffs spændingslov skal summen af spændingerne over de to modstande være lig med den spænding der påtrykkes hele spændingsdeleren, altså
Omvendt kan man "regne sig tilbage" til den oprindelige spænding således: